Damelandsholdet melder klar til første VM deltagelse

af  Anders Normann

VM 2010 i Canada vil være den første internationale turnering med deltagelse af et dansk kvindelandshold under DAFF. Efter et par år med tilløb, er det i indeværende sæson lykkedes at få etableret et landshold for kvinder, bestående af spillere fra fire forskellige flag klubber.


Kvindlige flag football spillere har i flere år deltaget i den danske liga, på diverse herrehold og i 2009 sæsonen stillede Fælledparken Foxes op med det første hold udelukkende bestående af piger - i herrernes række. Foxes spiller i 2010 stadig i herrerækken og hvor Nyhavn Nighthawks forsøger at få et pigehold etableret. Karen Kathrine Brendstrup har været primus motor i kvindeflag udviklingen, og har fået engageret en masse motiverede piger til at dyrke sporten med et højt engagement og ligeledes involvere dem i vidreudviklingen af sporten.

2009 var året hvor kvinde flag football blev skudt igang, kulminerende med et udvalg hold af danske piger og deres deltagelse i Big Bowl i Frankfurt. Pigerne spillede for første gang mod andre erfarne pige hold og tilmed i en turnering med gode tyske spillere og det israelske landshold.

De gode oplevelser og ikke mindst udfordringerne ved at spille mod andre kvinder og på internationalt plan, gav de danske piger blod på tanden. VM deltagelse i 2010 blev målsætningen for pigerne, som organiserede muligheden for med en masse ekstra arbejde og dermed kunne gøre den selv-finansierede tur til Canada overkommelig. Anne-Sofie Olesen som har gode kontakter til atletik klubben Sparta, har gjort det muligt for pigerne at hjælpe til ved diverse Sparta løb for at supplere økonomien.

Den sportslige ambition for VM 2010 er en top-5 placering, hvilket er en stor udfordring for et nyoprettet landshold. Men pigerne har allerede en god portion erfaring fra Big Bowl og herre rækken og ambitionen er at få et godt sportsligt resultat med hjem. En top-5 placering giver også et godt udgangspunkt for EM 2011, da top-3 ved VM forventes at være Mexico, Canada og USA. Der er blevet trænet hårdt og pigerne har arrangeret træningslejr for at få mere trænings- og team building tid sammen. Blandt andre team building aktiviteter, har pigerne blandt andet stukket til søs efter en landsholdstræning for at prøve krafter med reb og sejl som Ida Henriksen har arrangeret. Vibe Martens og Sidsel Andersen er to andre personer som virkelig har været blandt de bærende krafter for at organisere holdet, og generelt har alle piger været meget aktive og samarbejdsvillige for at få holdet etableret og tilmeldt VM.

Forberedelserne til VM har dog ikke været uden udfordringer. Tre erfarne spillere fra holdet der var i Big Bowl 2009, Karen Kathrine Brendstrup, Anne-Sofie Olesen og Marianne Fløjstrup har måtte melde fra igennem træningsforløbet, og coach Anders Normann har fundet spillere der i 11. time har måtte tiltræde truppen, som ser således ud (alfabetisk):

Chinwe Weber (QB/S - Mammoths)
Eva Nielsen (C/CB - Foxes)
Gitte Pedersen (WR/LB - Foxes)
Ida Henriksen (WR/S - Foxes)
Ida Jakobsen (WR/CB - Foxes)
Jenny Mattesen (WR/CB - Foxes)
Lina Nielsen (WR/CB - Mammoths)
Mette Arbjørn  (WR/CB - Odense 33)
Pia Grindeskov (C/LB - Saints)
Sandra Hansen (QB/CB - Foxes)
Sidsel Andersen (WR/S - Foxes)
Vibe Martens (WR/CB - Foxes)

Anders Normann (Headcoach - Offense)
Jakob Andreasen (Assistant Headcoach - Defense)
Karen Kathrine Brendstrup (Team Manager)

De danske piger træner sidste gang søndag den 8. August fra 11-15 på Mammoths baner, bl.a. med en træningskamp sammensat af Nyhavns pige trup. Tilskuere og opbakning bliver hilst velkommen af pigerne.

03-08-2010
 
RookieDay
Rookie Bowl 2012
Ren vinder
Klubkort på USfootball.dk
USfootball
DIF Logo
Anti Doping Danmark
ProAlign
 

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby - tlf. 7026 2316 - sekretariat@daff.dk