Så er forberedelserne til sæson 2012 for alvor i gang. Det betyder bl.a., at det er sæson for DAFF’s kurser, såvel dommer- som trænerkurser afvikles her i foråret.
DAFF dommerudvalg glæder sig til at se rigtig mange deltagere på vores første basismoduler i næste weekend på begge sider af Storebælt:
Øst
Amager Demons er værter for Basismodul I der afholdes lørdag den 21. januar kl. 9 – 16 på Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup. Det ligger lige overfor Tårnby Rådhus, mulige buslinier der til: 5A, 35, 36 og 350S.
Amager Demons har meddelt at de vil sørge for gratis kaffe, samt salg af sodavand, frugt, slik/snacks og sandwich.
Undervisere på dette modul er Martin Mikkelsen og Thomas Siggaard.
Tilmeldingsfrist (uden gebyr): Onsdag den 11. januar 2012
Vest
Viborg Bullets er værter for Basismodul I som afholdes søndag den 22. januar kl. 9 – 16 på Hald Ege Efterskole, Videbechs Allé 137, 8800 Viborg.
Viborg Bullets har meddelt at de vil sørge for at der er mulighed for at købe forfriskninger og mad ved undervisningsstedet.
Undervisere på dette modul er Bo Thygesen og Thomas Pedersen
Tilmeldingsfrist (uden gebyr): Torsdag den 12. januar 2012
Tilmelding til alle dommerkurser foregår pr. mail til DAFF sekretariat - sekretariat@daff.dk
DAFF dommerudvalg håber at se rigtig mange dommere, nye såvel som nuværende til alle vores kurser i år.