DAFF og Brøndby Stadion indgår samarbejde omkring Super Bowl

Af Nicolai Blom

DAFF og Brøndby Stadion har indgået samarbejde om Super Bowl-festen på Brøndby Stadion.

Brøndby Stadion har de sidste 4 år dannet ramme om nogle fantastiske Super Bowl-fester med flere hundrede gæster, og med DAFFs mange football-entusiaster var et samspil oplagt. Samarbejdet udtrykker et fælles ønske om at fremme amerikansk fodbold i Danmark og videreudvikle årets football-fest.

I DAFF forventer vi os rigtig meget af samarbejdet med Brøndby IF i forbindelse med Super Bowl-arrangementet.

Super Bowl-festen på Brøndby Stadion er tænkt som en hyldest til sporten og til den amerikanske football-kultur, og vi håber at udvikle konceptet yderligere til glæde for hele det danske football community, lyder det fra den arrangementsansvarlige på Brøndby Stadion, Iben Langvardt Müller, der forsætter:

Vi har et solidt koncept, der hvert år trækker 4-500 mennesker, og med det nye samarbejde håber vi at fortsætte væksten, så eventen udnytter dens fulde potentiale. I år er vi glade for igen at præsentere brødrene Elming som værter, og det er naturligvis vigtigt for os, at arrangementet har et højt niveau på alle områder. Derfor er vi også særligt glade for det nye samarbejde med DAFF.

DAFF har i år været lidt involveret i indholdet af Super Bowl-festen, og det forventes, at det fra næste år vil være endnu tydeligere, at DAFF er blevet samarbejdspartner på arrangementet.


Hvis du er interesseret i arrangementet, kan du læse mere og købe din billet her http://www.brondby.com/superbowl/

01-02-2010
 
 

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby - tlf. 7026 2316 - sekretariat@daff.dk