Mermaid Bowl XXII sendes
direkte på TV2 Sport
DAFF og TV2 Sport har
indgået aftale om at transmittere Mermaid Bowl XXII.
Der bliver tale om en
full-scale TV produktion på niveau med øvrige store danske sportsbegivenheder,
med masser af kameraer og en fantastisk publikumsramme på Farum Park.
"Vi er meget glade
for denne aftale, der får dansk amerikansk fodbold tilbage på TV
skærmene", udtaler Peter Friis, DAFF bestyrelsesmedlem med ansvar for
turneringsafvikling.
"I 2006 spillede
Knights og Razorbacks en fremragende finale, der blev vist direkte på dansk TV.
Vi ønsker at følge op dette, gennem en transmission af Mermaid Bowl XXII på TV2
Sport, der for mange er synonymt med amerikansk fodbold på danske TV
skærme", fortsætter Peter Friis og tilføjer "Takket være gode
sponsorer bliver det muligt, at få Mermaid Bowl tilbage på landsdækkende TV i
glimrende rammer på Farum Park. Vi glæder os meget til at vise seerne, hvor
langt de bedste klubber i Danmark er nået".
DAFF håber at rigtig mange
tilskuere vil bidrage til at skabe den helt rigtige stemning på Farum Park.
Mermaid Bowl XXII spilles
kl. 19.30, lørdag d. 2. oktober 2010 på Farum Park.
Dagen byder på hele fire
finaler: Future Bowl (U16), Junior Bowl (U19), Dannebrog Bowl (Flag) og
naturligvis Mermaid Bowl.
Billetter kan købes gennem
BilletNet og ved indgangen på Farum Park.