Home Ny klub – opstart

Hvis I ønsker at etablerer en ny klub, skal I være registreret, som en forening under DAFF/DIF. For at blive det, er der to veje I kan gå.

1. Opstart under eksiterende klub, som allerede er tilmeldt DAFF

I kan vælge at starte en underafdeling i en af de allerede etablerede foreninger, hvorpå I undgår selv at skulle opstarte en klub helt fra bunden. Ved at vælge denne løsning, skal I kontakte en forening/klub for at høre om I kan blive medlemmer.

Fordelen ved denne løsning er, at I får hurtig og nem adgang til omklædningsrum og ofte kommunalt tilskud. Ulempen er, at I mister jeres totale selvbestemmelse.

2. Opstart af egen klub

For at starte en forening under DAFF, er der som grundregel to ting, der skal være på plads.

1. I skal have afholdt stiftende generalforsamling. Dette lyder måske meget formelt, men det kræver kun at I downloader DAFFs Standardvedtægter, hvorefter I tager dette dokument med til en træning eller afholder et lille møde, og udfylder de tomme felter. Når I har gjort dette, har I afholdt den stiftende generalforsamling.

2. Når I har afholdt jeres stiftende generalforsamling, skal I meldes ind i DAFF, og det gør I ved at udfylde DAFFs indmeldelsesblanket. Når den er udfyldt, sender I den sammen med en KOPI af jeres vedtægter til adressen:

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

Når det er gjort, er I en forening under DAFF og DIF.