Forside Amerikansk fodbold Turneringsplanen for Nordeuropæisk Fodboldliga færdig

The International Federation of American Football (IFAF) glæder sig over at kunne lancere det europæiske klubmesterskab – NEFL 2017.

Førende hold fra Danmark, Sverige, Finland og England skal spille mod hinanden om at vinde the NEFL Championship Crown i den Nordeuropæiske Fodboldliga (NEFL). Det drejer sig om holdene Copenhagen Towers (DK), London Warriors (GB), Carlstad Crusaders (S), Helsinki Roosters (F) og Uppsala 86ers (S).

De i alt fem hold splittes i to grupper, hvor London Warriors, Copenhagen Towers og Carlstad Crusaders udgør NEFL West, mens Helsinki Roosters udgør NEFL East sammen med det svenske hold Uppsala 86ers.

Vinderen fra hver gruppe mødes til sidst i en finale om NEFL mesterskabet i weekenden d. 20-21. maj 2017. Vinderen af NEFL West vil desuden få værtsskabet for mesterskabsfinalen.

Copenhagen Towers skal op imod Carlstad Crusaders allerede d. 1. april 2017, på hjemmebane. 21 dage senere, d. 22. april, skal Copenhagen Towers spille mod London Warriors på New River Stadium Sports Centre i London.

Se den officielle pressemeddelelse og turneringsplan her.

Relaterede ARTIKLER