Home Cheerleading Advanced Tumblingkursus

Formål

Det nu muligt at optimere dine evner indenfor tumbling både som træner, men også som udøver. Formålet med kurset er at flytte niveauet på tumbling i cheerleading i Danmark op på et højere niveau. Til dette har vi fundet en dygtig gymnastikinstruktør, Jan Dahl. Jan har stort indblik i forskellige teknikker, har selv været blandt de bedste tumblere på Idræts Højskolen i Viborg og underviser til daglig på en idrætsefterskole i springgymnastik.
På kurset vil vi arbejde frem mod at hæve topniveauet af tumbling i Danmark, og se på hvordan man ude i klubberne kan optimere dette.
Praktisk niveau
Der vil være både teoretisk og praktisk undervisning. Husk derfor at
medbringe træningstøj, papir og pen.
Målet for kurset er, at alle de deltagende trænere kan undervise i strakt
baglænder med skrue, og at flere vil kunne spotte dette. For udøverne er
målet, at de lærer teknikkerne bag de svære spring, samt får en masse
teknikker og træningsmetoder til at forbedre deres tumbling hjemme i
klubben.
På kurset vil der være fokus på de tekniske aspekter af tumbling, og
mulighed for at få inspiration til både styrkeprægede øvelser og nye
opstillinger til indlæring af de svære spring, hvor vi blandt andet kommer
til at arbejde med baglæns rotationer både stående og i flow.

Praktisk information

Pris for DAFF medlemmer: 850 kr. (inklusiv frokost)

Pris for ikke DAFF medlemmer: 1.700 kr. (inklusiv frokost)

Tilmelding

Tilmelding åbner snarest.