Forside Turnering Dannebrog Bowl Allerød Armadillos vinder Dannebrog Bowl 2014!

Det var spænding helt til sidste fløjt da Allerød Armadillos vandt 34-25 over Avedøre Mammoths i dette års Dannebrog Bowl. Dannebrog Bowl blev også i år spillet i Fælledparken, hvor Allerød Armadillos for første gang i klubbens historie stod i finalen. Modstanderen var rutinerede Dannebrog Bowl deltager Avedøre Mammoths.

320 tilskuere var på plads på tribunen og stod tæt rundt om banen, vejret artede sig – kulissen var perfekt!

Armadillos kom bedst fra start med to hurtige touchdowns i starten af 1. halvleg. På 1. spil fandt  Armadillos QB Frederik Løchte Ermler en hurtig Jon Barnekow Mandorf , som sikrede Armadillos et forspring. Ekstra pointet var sikkert og Armadillos var foran 7-0. På Armadilos næste spil var duoen igen på spil, og Armadillos var nu foran 14-0 med 12. min tilbage af 1. halvleg.

Til trods for det store forspring, kom Mammoths godt igen, og med 1 sekund tilbage af 1. halvleg, fandt Mammoths QB Niels Kjær for anden gang Steffen Erikstrup. Mammoths havde mulighed for at bringe sig foran for første gang i kampen, men forsøget på at tage to ekstra point blev misset, og Armadillos gik til pause med en kneben føring på 20-19.

Efter pausen virkede det som om at Mammoths havde fået styr på de værste nerver, og QB Niels Kjær fandt igen Steffen Erikstrup, og Mammoths er for første gang i kampen foran ved stillingen 25-20.

Føringen var dog kortvarig, da Jon Barnekow Mandorf scorede to touchdowns, og sætter punktum for kampen ved stillingen 34-25. På sidste spil intercepter Armadilos bolden, og tager knæ, og vinder dermed Dannebrog Bowl 2014!

Se billeder fra kampen her.