Dommerkurser
DAFFs Dommerudvalg er ansvarlig for at uddanne dommere til amerikansk fodbold.
Uddannelserne/kurserne ligger i starten af hver sæson og afholdes for det meste online. Derudover afholdes praktiske kurser i forbindelse med træningskampe og sæsonstart.
Generelt er kurserne gratis at deltage på.
Hvordan kommer du igang med din dommeruddannelse?
Det er nemt at komme i gang som dommer i amerikansk fodbold. De fleste kurser ligger som e-læring eller foregår online. De fleste kurser er gratis at deltage på.
Hvordan foregår dommeruddannelserne?
Mange af de grundlæggende kurser ligger som e-lærings kurser – så du kan taget kurset når det passer dig. Faktisk kan du allerede starte nu!
- F-licens – Ungdomsstævner (e-læring kursus)
- Basiskursus – for den helt nye dommer med begrænset football erfaring (e-læring kursus)
- Basis+ (online kursus)
- E-dommertest (E-læring kursus)
- Specialmodul Wing (online kursus)
- Specialmodul Referee (online kursus)
- Specialmodul Umpire (online kursus)
- Specialmodul Backjudge (online kursus)
- Elitedommerkursus (EDK)
- Vedligeholdende dommerkursus (træningskamp/kamp)
Tilmelding til dommerkurserne foregår gennem www.daff.nemtilmeld.dk.
Bliver man betalt?
Hvis du har min. en C-dommerlicens i DAFF, så gør du. Som dommer i DAFF bliver du betalt efter statens takst, som i 2022 lå på 250 kr. + diæter og kørsel. Honoraret er skattefrit, og giver dig mulighed for at komme helt tæt på sporten.