Forside Cheerleading Arrangører til cheerleadingkonkurrencer 2020-22 søges

Som tidligere søges arrangører til vores tre årlige konkurrencer for de to sæsoner 2020/ 21 og 2021/22. Krav mv. for de tre konkurrencer er beskrevet her: Prospekt Cheerleadingkonkurrencer 2020/ 21 og 2021/22

Som præsenteret på udviklingsmødet i maj, er det blevet besluttet at flytte runde på konkurrencerne, så DM bliver sæsonens sidste konkurrence. Det betyder, at den tidligere Sommer Cup flyttes til foråret. Nogle af årsagerne for at flytte konkurrencerne er:

  • at forlænge sæsonen
  • vi erfarer, at udøverne topper præstationsmæssigt til Sommer Cup.
  • derudover håber vi, at det kan hjælpe til fastholdelse af udøverne, da der bliver kortere sommerpause

Vi er opmærksom på, at flytningen giver udfordringer ift. deltagelse ved EM. Der afholdes møde under Jule Cup

 

Vores tre konkurrencer vil i 2020-22 ligge sådan:

December:   Jule Cup
Marts:         Spring Cup (tidl. Sommer Cup)
Maj:            DM

 

Proceduren for at byde/ tilkendegive, at man ønsker at byde på én eller flere konkurrencer er:

  • 15. december 2019: Tilkendegivelse ift. hvilken/ hvilke konkurrencer klubben ønsker at byde på
  • 15. januar 2020: Sidste frist for at indsende endelige ansøgning

 

Alle ansøgninger vurderes i første omgang ud fra indhold, økonomi, klubbens erfaring med at afholde konkurrencer samt forventninger til samarbejdet. Herefter fordeles konkurrencerne ud fra følgende kriterier:

  • Fordeling af konkurrencerne på flest mulige klubber
  • Jævn geografisk fordeling af konkurrencerne
  • Fordeling i forhold til, hvornår klubben sidst har afholdt en konkurrence

 

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at byde ind på konkurrencerne.