LUK
Home Amerikansk fodbold

0 1387

Dommerudvalget har offentliggjort kursuskataloget for sæson 2013. Dette katalog indeholder en oversigt over de dommerkurser, der afholdes af DAFFs dommerudvalg i 2013. Kataloget indeholder ydermere en gennemgang af de forskellige typer af dommerlicenser.

Kurserne er de samme som i 2012. Igen i år har Dommerudvalget valgt at lave fire basiskurser, for at sikre at flere nye dommere får den bedst mulige introduktion til at dømme amerikansk fodbold. Vi håber at de ekstra kurser vil sprede antallet af deltagere ud på de to kurser, således at der på hver kursus deltager færre nye dommere, så der kan sikres en bedre dialog. Samtidig opfordrer vi til at kun helt nye og uerfarne dommere deltager på basiskurserne.

Selvom sommerkurserne ikke blev afholdt i 2012 vil vi prøve igen i 2013. Planen er at afholde 2 sommerkurser på hver side af Storebælt, 1 basismodul og 1 specialmodul på hver side. Nærmere information om dato og sted for disse kurser vil fremgå af www.daff.dk. Ydermere vil de blive offentliggjort i et tillæg til dette katalog.

Baseret på feedback fra deltagerne og input ved formandskongres ændrede Dommerudvalget i 2012 kurserne mod mere deltageraktivitet og mindre forelæsning. Vi har fået meget positiv tilbagemeldinger og har derfor valgt at fortsætte men stadig udvikle konceptet.

For at kunne opretholde sin C-licens skal man i en periode på to år deltage på to modulkurser. Det er tiltænkt således at når man en gang har erhvervet sig en to-årig C-licens, så kan licensen fornyes ved at man på skift deltager på et specialkursus hvert år. Alternativt kan man hvis ens C-licens udløb med udgangen af 2012 forny denne for yderligere to år ved deltagelse på vores vedligeholdende kurser, som er en god dag på football-banen sammen med erfarne dommere som coacher på de respektive positioner.

Vi glæder os til at se nye såvel som gamle ansigter til vores kurser i 2013.

0 1196
Mermaid Bowl weekenden er lagt en uge senere i oktober end normalt, på grund af de mange landsholdsaktiviteter. Seniorlandsholdet skal til B-EM i Milano i uge 35-36, hvilket betyder, at der ikke spilles kampe i National Ligaen.

Datoen for Mermaid Bowl er derfor 12. oktober 2013.

Play Off’s ser således ud:

 14. september Fuld spillerunde i NL
 21. – 22. september Wild Card runder
 28. – 29. september Semifinaler
 12. oktober Mermaid Bowl

FØLG OS PÅ