LUK
Home Camps

Fredag d. 17. august kl. 18.00 til søndag d. 19. august 2018 kl. 16.00 afholder Slagelse Wolfpack camp i amerikansk fodbold for piger i alderen 10 – 16 år. Campen foregår på Broskolen, Birkemosevej 11 i Korsør. Campen er for alle uanset erfaring.

 

Målet med campen er at samle flest mulige piger, der spiller, eller er interesseret i at spille amerikansk fodbold. Pigerne kan på den måde møde hinanden og opleve, hvordan det er at spille amerikansk fodbold med andre piger. Der opleves en stingende interesse for amerikansk fodbold fra piger i Danmark, hvilket DAFF også ønsker at understøtte.

Prisen for at deltage er 350 kr. for hele weekenden og dette er inkl. overnatning i en gymnastiksal på skolen og fuld forplejning – aftensmad fredag, morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag. Campen er del af Always’ #LikeAGirl kampagne og støttes herfra økonomisk. Det er på grund af denne økonomiske støtte, at Slagelse Wolfpack kan afholde campen med så lav brugerbetaling.

 

Alle er velkomne og skulle der være nogle I kender, der har lyst til at prøve sporten, så inviter dem gerne med! Der er plads til alle, -både jer, der allerede spiller amerikansk fodbold, men også helt nye.

 

Tilmelding skal ske her senest 12. august 2018: https://safc.nemtilmeld.dk/170/

0 3045

DAFF afholder amerikansk fodbold camp for kvinder den 3. til 5. august 2018.

I første omgang ønsker vi at samle alle Jer, der spiller, eller er interesseret i at spille amerikansk fodbold. På den måde kan I møde hinanden, og vi i DAFF kan vise, at der er interesse for amerikansk fodbold for kvinder i Danmark.

Målet er, at der en dag kommer så mange hold, at vi kan starte en turnering inden for amerikansk fodbold i Danmark, og på sigt også oprette et landshold. I første omgang vil vi gerne samle Jer til en camp i Korsør, hvor nogle af Danmarks bedste trænere vil være blandt trænerne.

Prisen for at deltage er 650 kr. for hele weekenden og dette er inkl. overnatning på en skole og fuld forplejning – aftensmad fredag, morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag.

Vi inviterer også kvinder fra de andre nordiske lande, så vi kan blive rigtig mange deltagere i campen.

Alle er velkomne og skulle der være nogle I kender der har lyst til at prøve, så inviter dem gerne med! Der er plads til alle, -både jer, der allerede spiller amerikansk fodbold, men også helt nye.

Program vil blive lagt op senere.

Tilmeldning på https://daff.nemtilmeld.dk/385/

Her følger en kort ”dagbog” fra turen og campen skrevet af Inge Romsdal fra DAFFs bestyrelse, der var med til Nordic Girl Camp som medarrangør, leder og politisk ansvarlig fra Danmarks side.

Turen startede på Slagelse Station, hvor jeg samlede de 2 danske deltagere op, Bianca og Malene, og så gik turen til Idrættens Hus, Brøndby, hvor Lars Carlsen ventede. Kl. 12:30 forlod vi Danmark med Lars bag rattet med kurs mod Stockholm.

Man kan ikke sige, at der var meget tøsesnak undervejs, da pigerne kun sagde 20 ord på den næste 7 timer lange tur.

Vi ankom til hotellet kl. 19:00, og fik checket ind på vores værelser, og brugte ventetiden på at de alle de andre deltagere skulle ankomme til at få lidt aftensmad. Aftensmad med Lars Carlsen, under en camp, er som at være sammen med en teenager, hvis telefon konstant bimler og bamler, fordi der er mails, beskeder og opkald der skal besvares – arbejdet er non-stop.

Efter maden gik de danske piger rundt og fik inspiceret hotellet, mens Lars og jeg satte os ned med vores bærbare for at arbejde.

Det blev sent inden alle var spillerne var ankommet og havde fået spist, så alle pigerne blev først sendt på deres værelser og bedt om at gå i seng ca. kl. 23:00. Alexandra, den finske leder, brugte over en time på at få spillerne på de rigtige værelser, og få dem til at sove. Imens spillerne var på vej i seng, blev der afholdt træner- og ledelsemøde. Lars Carlsen var inden campen blevet bedt om at hjælpe med at sætte de sportslige rammer for campen, og sørge for at alle coaches var klar til at gennemføre de første træninger.

En camp med masser af træning, møder og kammeratskab

Lørdag morgen mødtes alle til morgenmad kl.07:00, og kl.08:00 stod alle klar i lobbyen, og bussen blev fyldt op, kørte afsted til dagens første træning. Træningen forgik ”indendørs”, det vil sige, at man havde sat noget der lignende et telt over et stykke kunstgræs. Det var mega koldt – så alle havde flere lag tøj på, og coaches havde fokus på, at ingen skulle stå stille.

Alle pigerne var delt op i positioner, i alt 7 forskellige af slagsen, og den 1,5 time lange træning forløb rigtig fint, og derefter var det op i bussen og tilbage til hotellet, så der kunne spises frokost kl. 12:00. Det var ingen tid til hvile, for efter frokost var det direkte til fællesmøde med efterfølgende gruppemøder med teori og undervisning.

Alle stod klar i lobbyen igen kl. 14:00, klar til afgang til dagens anden træning med start kl. 15:00 og sluttid kl. 17:00. Efter træningen kørte bussen alle tilbage på hotellet, så de kunne gå i bad og være klar til aftensmad kl. 18:15.

Jeg kørte Lars Carlsen til lufthavnen kl. 16:00, da han skulle hjem. Aftalen var, at Lars skulle sætte campen og coaches i gang, og så kunne han tage hjem efterfølgende – derfor så jeg ikke det sidste af træningerne lørdag.

Efter aftensmaden var det igen tid til diverse møder, bl.a. præsenterede nogle af spillerne deres vej ind i sporten, og hvad der motiverede dem. Derefter havde spillerne fri, og coaches holdt møde, så de kunne forberede søndagens træning. Der blev sagt godnat til spillerne kl. 22:00.

Søndagens træning var primært scrimmage, og nogle svenske dommere havde meldt sig frivilligt, så pigerne også oplevede at spille med dommere på.

“Jeg er stolt”

Jeg er i denne weekend blevet endnu mere stolt og glad for at være en del af amerikansk fodbold i Danmark.

Der er stor respekt omkring DAFF, og specielt omkring Lars Carlsen, og det er tydeligt hele vejen rundt blandt alle coaches, ledere og spillere fra de andre nordiske lande. Selv da Lars Carlsen havde forladt campen, var arrangørerne i dialog med ham for at sikre at de gjorde det rigtige. Det gjorde mig stolt at mærke den store anerkendelse fra alle sider.

Campen for de nordiske piger var en succes, og der er gjort et kæmpe arbejde for at få det til at gå op, og det er slet ikke nemt at arrangerer alt det praktiske omkring sådan en camp, så en stor tak til Helena, som spurtede rundt for at sørge for at alt lykkedes. Med udgangspunkt i det, og de observationer jeg gjorde under campen, så kan jeg fortælle ALLE klubber i Danmark der afholder camp både internt og eksternt, at det er noget I er rigtige gode til og noget I kan være stolte af.

Den næste camp vil blive afholdt i Finland i september 2018, så sæt x i kalenderen så vi kan få rigtig mange fra Danmark med.

Inge Romsdal.

 

U19-landsholdet 2016.

I juni måned 2015 vandt Danmarks U19-landshold bronze ved U19 Europa Mesterskaberne, den bedste placering et Dansk landshold nogensinde har opnået – nu starter processen frem mod U19 Europa Mesterskaberne 2017, hvor Danmarks U19-landshold skal forsøge at forbedre 3. pladsen i Europa til noget endnu bedre!!!

U19-landsholdet vil i år, i lighed med tidligere lige år med U19 Nordiske Mesterskaber, bruge U19 Nordiske Mesterskaber, som forberedelse til U19EM-kvalifikationsen der skal spilles foråret 2017. U19-landsholdet i 2016 vil derfor være et U18-landshold, da alle spillerne således kan spille med i den meget vigtige U19EM-kvalifikation i 2017, samt det, forhåbentlige, efterfølgende U19EM i 2017.

U19-landsholdet opererer med 4 årgange på holdet, og da vi i år har et U18-landshold, er det følgende årgange der er interessante og som kan komme i betragtning til U18-landsholdet i 2016 og U19-landsholdet i 2017:

Spillere født i 1998, 1999, 2000 og 2001.

Som tidligere er der minicamp/try-outs for at finde de spillere der skal med i camp, og for at give alle QB en god mulighed for eventuelt at spille sig på holdet på anden position, hvis de ikke bliver udtaget som QB, har vi først en åben QB minicamp (kun for QB) øst og vest, og derefter åbne minicamps for alle andre positioner, (hvor QB er med på invitation).

Spørgsmål vedr. QB minicamps, kontakt OC Kasper Skyum – kasper595@hotmail.com

 

Tilmelding til åben QB minicamp http://www.eadministration.dk/kunde/kundelogin.asp?klient=833&menu=28

 

Åbne QB minicamps.

Vest

Mandag den. 2. maj kl. 17:30 – 20:00

U19-landsholdets åbne QB minicamp vest – tilmelding påkrævet

Aarhus Tigers, Bøgeskovgård Idrætsanlæg, Engelundsvej 10, 8260 Viby J

 

Øst

Onsdag den 4. maj kl. 17:30 – 20:00

U19-landsholdets åbne QB minicamp øst – tilmelding påkrævet

Herlev Rebels, Hjortespring skole, Dildhaven 40, 2730 Herlev

 

 

Åbne minicamps for alle positioner, undtagen QB, der er på invitation

Vest

Mandag den. 9. maj kl. 17:30 – 21:00

U19-landsholdets minicamp vest – tilmelding påkrævet

Aarhus Tigers, Bøgeskovgård Idrætsanlæg, Engelundsvej 10, 8260 Viby J

 

Øst

Onsdag den 11. maj kl. 17:30 – 21:00

U19-landsholdets minicamp øst – tilmelding påkrævet

Herlev Rebels, Hjortespring skole, Dildhaven 40, 2730 Herlev

 

Alle spillere skal oprette og tilmelde sig via cbit.

– Klik på linket: http://www.eadministration.dk/kunde/kundelogin.asp?klient=833&menu=28

– Opret dig med alle dine informationer

– Klik på Menu, klik på U19-landsholdet, gå frem til den dato du ønsker at tilmelde dig, og tilmeld dig.

Som altid ved landsholdsarrangementer, skal gyldigt dansk pas medbringes.

Al kommunikation til spillerne vil komme via e-mail og SMS, og alle spillere bedes oprette og tilmelde sig hurtigst muligt.

Efter de åbne minicamp, vil coaching staff udtage de spillere der inviteres med i U19-landsholdets camp der afholdes i Middelfart fra den 30. juni til og med den 3. juli. Herfra udtages de 45 spillere der skal med til U19NM i uge 42.

Det store mål for U19-landsholdet de næste 2 år, er først og fremmest U19EM-kvalifikations foråret 2017 og dernæst, selve U19EM i 2017.

Derfor er det vigtigt, at de spillere der kommer til minicamps, ved at de kan deltage i den camp der afholdes i Middelfart fra den 30. juni til og med den 3. juli 2016, U19NM i uge 42 2016, samt er til rådighed i første halvår af 2017 – de endelige datoer kendes ikke endnu, derfor kan vi ikke sige det mere præcist.

Der er brugerbetaling på landsholdene i DAFF, og i år vil brugerbetalingen på U19-landsholdet være på ca. kr. 6.000,- inklusiv camp i Danmark, samt transport, kost og logi til U19NM i Finland i uge 42 – dertil kommer der en tøjpakke på kr. 1.000,-

U19-landsholdet vil i år, i lighed med tidligere, bruge U19NM der afvikles i uge 42, som forberedelse til U19EM-kvalifikationsturneringen der skal spilles foråret 2017. U19-landsholdet i 2016 vil derfor være et U18-landshold, da alle spillerne således kan spille med i den meget vigtige kvalifikationsturnering og det efterfølgende U19EM i 2017.

 

Ved spørgsmål, kontakt undertegnede på lc@daff.dk

 

Med venlig hilsen

Lars Carlsen, Sportschef DAFF.

Frederikssund Oaks ønsker – i samarbejde med DAFF at – at skabe en sjov og lærerig oplevelse for alle Danmarks U10, U12 og U14.

Unity Football Camp vil :

  • Give spillerne en grundig positionstræning både på offense og defensepositionerne
  • Give spillere og trænere en mulighed for at træne, konkurrere og hygge sig sammen med andre klubber, for at styrke det sociale bånd på tværs af klubberne
  • Understøtte sportslighed og klubsamarbejde med fokus på en sund og sportlig attitude omkring football

Campen starter fredag den 24. juni kl.1800 og slutter søndag den 26.juni kl. ca 16.00

Prisen for campen 475 dkk per spiller og 225 per deltagende træner

Tilmelding til teamcoordinator Mette Benzon på 2855 7389 eller benzon@oaks.dk

 

 

Kære klubber

DAFF og Cheerleadingudvalget er i øjeblikket i fuld gang med at planlægge to cheerleading camps, hvor vi inviterer alle, som har lyst til at komme og være med til en aktiv weekend i cheerleadingens tegn. Vi har fastsat følgende datoer i efterår og vinter til at være tidspunkter for de to camps.

Efterår: 30/9 – 2/10 2016

Vinter: 27/1 – 29/1 2017

I den forbindelse skal vi have fundet passende steder at afholde de to camps. Vi vil gerne have jer klubber til at byde ind, hvis I har tid og lyst til at afholde én af de to camps. Hvis I som klub har lyst til dette, skal I stille passende faciliteter, kost, logi m.m. til rådighed, hvilket alt sammen står beskrevet længere nede på siden. DAFF finder selv instruktører og står for aflønning m.m. af disse, så det skal I ikke tænke på.

Hvis I gerne vil afholde campen, har vi brug for, at I indsender priser på, hvad det koster jer at afholde arrangementet. Vi vil gerne have, at I oplyser to priser:

  1. En basispris på afholdelse af campen (uagtet antal personer)
  2. En pris pr. person

Priserne skal være, hvad DAFF skal betale klubben, der afholder campen, så DAFF kan lave et samlet budget (inkl. de udgifter DAFF har) og herudfra udregne en pris, som deltagerne skal betale.

Vi glæder os til at høre fra jer på følgende mail: sb@daff.dk – senest d. 23 maj.

Mange hilsner

Cheerleading Udvalget og DAFF

 

Krav til afholdelse af camp

Her står beskrevet, hvad I skal stille til rådighed, hvis I vil afholde en camp.

Hal og udstyr

  • Godkendt hal til mindst 200 udøvere og ca. 20 trænere
  • Mindst 7 meter til loftet i hallen
  • Mindst 3 fulde cheergulv, dvs. 3 x 7 måtter af typen flexi- eller springfloor (dvs. måtter af mindst 3,5 cm tykkelse og mulighed for sammenkobling med flere måtter via velcro eller anden sammenlukning)
  • Toilet/ bad på stedet

Mad

  • Klubben leverer mad til alle deltagere/ instruktører/ staff på følgende tidspunkter: lørdag morgen, middag og aften samt søndag morgen og middag.
  • Kosten som serveres skal være fornuftig og i passende mængder, så der er nok til alle. Send et udkast til en madplan.

Logi

  • Overnatningsmuligheder fra fredag – lørdag og lørdag – søndag til minimum 220 personer.
  • Overnatning skal ske i godkendte lokaler under ordnede forhold.
  • Afstand fra træningshal til overnatning må ikke være længere end gåafstand (ca. 1 km).
    1. Hvis der er længere, kan klubben stille transport til rådighed?

Staff/ frivillige

  • Klubben stiller passende antal staff til rådighed til at varetage opgaver såsom forplejning, vagter ved overnatning samt andre ad hoc opgaver.

 Desuden vil vi gerne have, at I beskriver, hvilke faciliteter I yderligere har, som kan være med til at løfte kvaliteten af campen. Det kan eksempelvis være:

  • Tumblinggrej såsom airtrack, springgrav, trampoliner, skråkiler m.m.?
  • Indkøbsmuligheder i nærområdet?
  • Andet?

U17-landshold 2016 – 2017

DAFF afholder en åben U16 camp fra den 27. juni til og med den 29. juni 2016.

I ulige år er der U17 Nordiske Mesterskaber, og næste gang U17-landsholdet skal til en turnering er således i 2017. I lige år afholder DAFF en åben U16 camp, hvor alle spillere kan deltage, og prøve hvad det vil sige at være på en camp og blive coachet af landsholdscoaches.

 

Åben U16 camp.

Der er plads til 120 spillere efter først-til-mølle princippet.

De årgange der kan deltage er 2000, 2001 og 2002.

Campen afvikles på Hyllehøjskolen, Hyllehøjvej 19, 5500 Middelfart.

Prisen for at deltage i campen er kr. 1.200,- hvilket dækker overnatning (alle skal medbringe egen sovepose/luftmadras/liggeunderlag eller tilsvarende), forplejning, hvor første måltid er aftensmad d. 27. juni og sidste måltid er frokost den 29. juni, derudover modtager hver deltager 2 stk. t-shirts.

Staben på campen vil være de coaches samt medics der er på DAFFs U17-landshold i 2017, med Head Coach Thomas Pedersen i spidsen.

Campen starter mandag den 27. juni kl. 13:00 og slutter onsdag den 29. juni kl. 14:00

Tilmelding

Tilmelding foregår ved at bruge dette link til nemtilmeld:

https://daff.nemtilmeld.dk/232/

Betaling foregår ved tilmelding.

Information om program og hvad I skal medbringe, sender vi til Jer når I er tilmeldt og vi er tættere på campen.

Når campen er fuldt booket, vil det være muligt at skrive sig på venteliste i og så modtager man besked hvis der kommer afbud og man derfor kan komme med på campen.

Vi glæder os til at se rigtig mange i campen, så vi kan få nogle gode og lærerige dage.

Vær hurtig og kom på amerikansk fodbold camp for KUN 1000,- 

 

I samarbejde med DAFF og vores sponsor Stadium kan vi helt ekstra-

ordinært tilbyde dig en plads på amerikansk fodbold på SportsCamp 1518

Camp i næste uge for KUN 1000,-

 

Campen afholdes i Herlev og du skal være mellem 15 og 18 år

for at deltage. Du får med garanti en uge med masser af amerikansk

fodbold, sjov og nye venner.

 

Normal prisen er 2695 kr. Du skal kun betale 1000,- Stadium og DAFF

klarer resten af betalingen.

 

Vi har kun 4 pladser til rådighed til denne special pris, så du skal være hurtig,

hvis du vil sikre dig en af dem.

 

Brug rabatkoden DAFF når du tilmelder dig. Rabatten fratrækkes til sidst.

 

Tilmeld dig her

 

DAFF samarbejder med SportsCamp om at finde de bedste instruktører,

således at man med garanti bliver en bedre spiller. Instruktørerne på football-

linjen har erfaring fra både det danske junior og seniorlandshold og USA.

 

Vi glæder os til at se dig på camp i Herlev mandag i næste uge 🙂

Vi gentager successen fra sidste år – der er Camp Bornholm igen i uge 31.

I år består trænerteamet af følgende trænere:

  • Simon Sonnesen U19 Head Coach Copenhagen Towers,
  • Kasper Kristensen U19 træner Aarhus Tigers
  • Marco Rysgaard Aarhus Tigers. Marco blev sidste sæson nomineret med titlen Mest Værdifulde Spiller (MVP) i National Ligaen
  • Allan ’Gamle’ Pedersen fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund styrer tingene på sidelinjen

Camp Bornholm løber fra onsdag den 29. juli til og med lørdag den 1. august 2015.

Det bliver 4 dage med høj intensitet, hvor du vil lære en masse om amerikansk fodbold. Du kan deltage i Camp Bornholm hvis du er født år 1998, 1999 eller 2000.

Sted: Nexø Stadion

Rejse til/fra Bornholm

Det er lykkedes os at sikre en fast pris på flybilletter til/fra Bornholm via Danish Air Transport på 600 kr. retur for deltagere på campen og forældre.

Praktisk information: Du skal medbringe fodboldstøvler og madpakke. Der vil være fælles spisning lørdag den 1. august, som inkluderet i prisen. Overnatning skal man selv stå for. Der skal minimum være 20 deltagere før campen gennemføres.

Tilmelding: https://daff.nemtilmeld.dk/144/

Sidste frist for tilmelding: søndag d. 26. juli 2015.

Pris: 350 kr. hvor frokost lørdag inkluderet.

Samarbejdspartnere: Bright Park Bornholm, Nexø Boldklub og Danish Air Transport.

Yderlig information: Allan ’Gamle’ Pedersen tlf. 31790479. Email: ap@daff.dk

FØLG OS PÅ