LUK
Home Flag Football Flag football - fremhævet

Finalen i flag football for damer skal have et bowl navn. Har du et godt navn? Så kan du vinde 2 stk. billetter til Mermaid Bowl i Randers. Deadline for indsendelse er d. 14. april.

Navnene på de andre bowl-kampe er:

Flag football

  • Flag National Ligaen: Dannebrog Bowl
  • Flag Kvalligaen: Oprykningsspil
  • Flag 2. div.: Oprykningsspil
  • Flag Kvinde Liga finalen: ?

Amerikansk Fodbold

  • National Ligaen: Mermaid Bowl
  • Kvalligaen: Oprykningsspil
  • 2. div: Oprykningsspil
  • Danmarksserie: Elming Bowl
  • U19 NL finalen: Junior Bowl
  • U19 DS: ?
  • U16 DS: Challenge Bowl

Kom og prøv kræfter med amerikansk fodbold eller flag football ved den landsdækkende Rookie Day d. 29. og 30. marts 2014 i en klub i nærheden af dig!

Rookie Day er en introduktion til sporten for spillere, trænere og andre personer rundt om spillet og holdet. Du kan prøve kræfter med alle positioner på banen, og også holdleder, træner, medic og meget mere.

Vi står klar med udstyr og et gennemarbejdet program, så du kan få den bedste introduktion til de aspekter der er kendetegnet ved amerikansk fodbold.

Tag dine venner og kolleger med på en tur på banen

Hvis du vil prøve Rookie Day som spiller, skal du medbringe sportstøj, som gerne skal være langærmet trøje og bukser, fodboldstøvler. Hvis det er en af de andre funktioner rundt om holdet der har din interesse, skal du komme i praktisk tøj afpasset dagen.

Under alle omstændigheder, skal du selvfølgelig medbringe dine venner og kollegaer til en dag med udfordringer og taktisk spil.

Husk at komme i god tid, så du kan nå at få udstyret på.

Læs mere om Rookie Day her: www.rookieday.dk

Tilmeld dig

Du tilmelder dig Rookie Day på følgende link: https://docs.google.com/forms/d/1GCPVSAExVhqTl3WveCpinB2kl3P_7H8Rcaq3j4G7agk/viewform

Når du har trykket send, er din tilmelding registreret, og du vil herefter skulle møde op på det angivne tidspunkt.

Lillebror Lotteriet er et risikofrit tilbud til børn og unge i foreninger og idrætsklubber. Her får du en god mulighed for at tjene penge til udstyr, rejser, eller andre aktiviteter og samtidig støtte Børnehjælpsdagens arbejde for Danmarks 15.000 anbragte børn og unge.

Et lod koster 20 kr., og heraf tjener sælgerne selv 8,50 kr. til fælleskassen.

I år løber Lillebror Lotteriet af stablen fra den 27. marts til 18. maj 2014

Til Lillebror Lotteriet 2013 tjente 400 skoleklasser og foreninger over 2 mio. kr. til deres egne aktiviteter.

Overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

Læs mere her: www.bhd.dk

Tilmelding foregår her: http://bhd.dk/aktiviteter/lotterier/foreninger-og-klasser/bestilling-lillebror-lotteriet

Så er det blevet tid til at tilmelde sig flag football turneringen i 2014. Vedhæftet er DAFFs Turneringskatalog 2014, ver. 1.2., der er opdater med hensyn til flag football.

Turneringskataloget bliver endelig fastlagt, når den endelige holdtilmelding for alle rækker er kendt.

Turneringstilmelding

Turneringstilmeldingen foregår i år elektronisk via det link som formændene for flag klubberne har fået tilsendt.

Der SKAL angives en kontaktperson med navn, e-mail og telefonnummer for hvert hold.

Turneringsfrister

FNL Vest & Øst og FNL Kval. Øst

Fristen for at bekræfte sin deltagelse i dette års turneringer er 16. februar 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen.

FNL Kval. Vest og 1. div.

Fristen er 23. februar 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen.

FKL

Fristen er 1. august 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen. Der afvikles kun ét semifinalestævne og én finale i FKL, holdene må gerne deltage i herrer turneringen.

Holdene er placeret i rækkerne ud fra sidste års resultater, så der er reelt kun tilmelding til FNL Kval. Vest, 1. division Øst og FKL. Placering og status for holdtilmelding kan ses her.

Oprettelse af minimumslicenser

Til orientering er fristerne for oprettelse af minimumsantal af licenser.

FNL (10 stk.): 1. marts 2014

FNL Kval og 1. div. (7 stk.): 15. marts 2014

FKL (7 stk.): 15. august 2014

 

Hvis I har spørgsmål til turneringstilmeldingen, er I velkommen til at skrive til Administrationschef Nicolai Blom på nb@daff.dk.

Har du en person i eller omkring din klub, som du syntes fortjener et skulderklap? Eller er der en indenfor sporten, som du syntes fortjener at komme i det fineste selskab indenfor flag football eller amerikansk fodbold i Danmark?

Det er snart tid til at flere ildsjæle i sporten optages i DAFF Hall of Fame. Alle har mulighed for at indstille til Hall of Fame.

Indstilling til Hall of Fame

Du kan nominere spillere, trænere og bidragsydere indenfor sporten, men det er ikke bare hvem som helst du kan nominere. For at være valgbar til Hall of Fame, skal man leve op til nogle krav. Se optagelseskravene her.

Nomineringen skal udfyldes og sendes senest d. 17. august 2014 kl. 23:59.

Når du har sendt din indstilling, vælges medlemmer til Hall of Fame af Valgkomiteen, der består af de nuværende medlemmer i Hall of Fame, DAFFs bestyrelse, Sportschef og Administrationchef. Udvælgelsen sker på baggrund af de nomineringer, som valgkomiteen modtager.

Optagelseskrav- og procedure

Proceduren for indstilling og optagelse i Hall of Fame kan du se her.

Nye Hall of Famers

De nominerede offentliggøres på daff.dk d. 1. september.

De nye medlemmer bliver kontaktet d. 29. september 2014, hvor der samtidig offentliggøres på daff.dk. De nye medlemmer inviteres til VIP arrangementet sammen med alle andre Hall of Famers.

Så er det tid til at afholde Rookie Day, som afvikles d. 29. og 30. marts.

Meld din klub til Rookie Day

Klubtilmeldingen til Rookie Day 2014 er nu åben.

Markedsføring

Vi sender følgende materialer ud til de tilmeldte klubber:

  • Postkort
  • Plakat A4 (både med hvid og sort som primær farve)
  • Facebook cover
  • QR-code til tilmeldingssiderne
  • Pressemeddelelse: Prøv flag football i Danmark

Overstående materialer er klar til udsendelse omkring d. 10. februar, så I kan udføre og planlægge markedsføringen i klubberne inden tilmeldingen åbner d. 20. februar.

Tilmelding

I skal tilmelde jer til Rookie Day senest d. 19. februar på følgende link: http://daff.dk/flagfootball/rookie-day/klubtilmelding. Her går vi live med Rookie Day tilmeldingen, hvor alle klubber som har tilmeldt sig er listet.

Hvis der er under 10 tilmeldte klubber, forbeholder vi os retten at aflyse den fælles Rookie Day.

Vi håber at I er med på at deltage på dagen, så vi kan skabe opmærksomhed omkring dagen og vores sportsgrene.

Spørgsmål skal rettes til tb@daff.dk.

På formandskongressen den 3.november blev der på flag modulet talt konstruktivt om mange elementer omkring hvordan sæsonen 2013 var forløbet, og hvordan 2014 kunne gøre sporten endnu bedre. Referatet fra dagen kan læses her.

På mødet blev det også aftalt, at der skulle så tidligt som muligt i 2014 afholdes et møde omkring sæsonen 2014. Dette vil være både information fra Forbundet, men også en mulighed for at diskuterer fremtiden for flag football i Danmark.

På Årsmødet den 23. november 2013 blev flag udvalget nedlagt med den primære begrundelse, at konstellationen ikke var hensigtsmæssig i forhold til driften af sporten. Arbejdet med at få flag football integreret i Forbundets daglige rutiner er kommet så langt, at et frivilligt udvalg bremser flere processor. Samtidig er det en stor opgave at påtage sig, da det er to år man binder sig for, og tanken var at der altid ville være praktisk arbejde der skal udføres. Derfor er det i stedet nu lagt op til at Forbundet vil have opgaven med at styre projekter, men vil skulle have hjælp fra frivillige til de enkelte projekter for at det kan lykkes. Det er derfor lige nu planen, at der hvert år i 1. kvartal afholdes en Formandskongres kun for flag football, hvor den kommende sæson skydes i gang og mødet den 4. januar 2014 er den første af denne type.

Den 4. januar 2014 vil indholdet derfor, som tidligere skrevet, både være information fra Forbundet, men også en mulighed for at diskutere i mindre grupper hvad er bedst i forhold til satellit turneringer, hvad kan vi gøre bedre i vest for at få flere klubber, hvordan skal finalerne afvikles osv.

 

Tid og sted for flag-møde

Flag-mødet starter klokken 12.00 og forventer at slutte klokken 17. Eventet foregår i KFBs klubhus, på adressen: Kløvermarksvejs 56, 2300 KBH S.

Forbundet ønsker naturligvis deltagelse fra hele landet, og derfor vil broafgift for dem som kommer fra vest blive dækket, hvis man sørge for at samle sig i få biler som muligt. Kontakt Lars Carlsen på lc@daff.dk omkring transport tilskud.

Vi håber, at I vil møde op og deltage i at udvikle sporten og sikre, at I er godt klædt på i forhold til sæsonen 2014.

 

Godt nytår til jer alle.

Så er kalenderen for 2014 klar!!

I kalenderen fremgår alle landsholdsaktiviteter, uddannelser, deadlines og alle de forskellige møder vi inviterer til. Vi tager forbehold for fejl/ændringer, og beder om at I følger de enkelte aktiviteter i vores “kalender” på daff.dk.

Der er enkelte aktiviteter som mangler, som fx landsholdsaktiviteter for flag football og cheerleading, samt en træningskamp for A-landsholdet i amerikansk fodbold. Disse vil offentliggjort i næste version, som vi forventer vil være klar i slutningen af januar.

På mange af aktiviteterne er der ikke listet tid og sted. Disse vil blive offentliggjort, når ”nyhederne” for aktiviteterne bliver publiceret på daff.dk.

Se DAFF 2014 kalender.

Fredag d. 24. januar 2014. Kl. 12:00 – 19:00

Download Invitation.

Kursusindhold

  • Teoretisk undervisning om de forskellige materialer som bruges sportstape
  • Teoretisk og praktisk gennemgang af tapeteknikker til de mest hyppigeidrætsskader af foden, anklen, knæet, skulderen, albuen, håndleddet og fingrene
  • Teknikkerne for lateral ankeldistorsion, McConnel taping, Cho Pat, hyperflexions-/hyperextensionsskader, achillessenetapening, plantar fasciitis og mange andre
  • Indsigt i indikation, kontraindikationer og forskningsresultater i forhold til anvendelse af sportstape
  • Alle teknikker vil kunne bruges med det samme
Underviser
Dorte Nielsen – ejer af ProAlign Idrætsfysioterapi – specialist i idrætsfysioterapi og har via sine behandlinger og genoptræningsforløb hjulpet flere af verdens bedste atleter tilbage til deres internationale elite niveau. Hun har tidligere været fysioterapeut i såvel Team Danmark, som for FCK håndbold. Hun har været medrejsende fysioterapeut til mange nationale og internationale konkurrencer og træningslejre. Blandt andet var hun en del af den danske OL delegation i Beijing 2008.
Praktiske oplysninger
Målgruppe: Fysioterapeuter, fysioterapistuderende, idrætsskadeterapeuter og andet sundhedspersonale med relevant baggrund
Sted: ProAlign, Grøndal MultiCenter, Hvidkildevej 64, 2400 København NV
Dato: Fredag d. 24. januar 2014. Kl. 12:00 – 19:00
Sprog: Dansk
Pris: 1600,- kr. (studerende 1000,- kr.) incl. forplejning og materialer. Prisen for DAFF medlemmer er den samme som for studerende.
Tilmelding: dn@proalign.dk eller 25677605
ProAlign · www.proalign.dk · Telefon: 25677605 · Email: proalign@proalign.dk

 

Licens ændring

Marc Nyeland fremlagde planerne for at ændre i licens prisen for flag football spillere. Priserne har været uændret i en del år og er lige nu:

  • Klub – 800 kr.
  • FNL hold – 1.100 kr
  • Andre hold – 600 kr
  • Spiller – 150 kr.

Økonomi og det at få DAFF ud af sin gæld, samt det at få mere fokus på hvordan man kan få nye medlemmer og hold til sporten, har været de største emner i lang tid. Der er brug for flere penge for at sikre en solid af- og udvikling af flag football og skabe rammerne for at udbrede sporten. Ved at opstille et budget kun med flag football udgifter og indtægter, har det også vist sig, at flag football i sig selv udgør et underskud på over 200.000 kr., da der ikke bidrages til lønningerne. Det er naturligvis ikke muligt at ændre licens og kontingentet, så alt bliver dækket på en gang. En justering i licensbeløbet, samt hensættelse af penge og fokus på at få nye klubber og flere medlemmer, skal sikre at økonomien og sporten udvikler sig positivt.

Satellit turneringer

Rookie turneringer har tidligere været en mulighed for at skabe interesse om sporten, men de seneste år uden eksponering gennem TV, har der ikke været megen opmærksomhed. Tidspunktet i januar har også skabt en del udfordringer i forhold til det som klubberne er i gang osv. Derfor er det nye initiativ, at der skal afholdes en en-dags turneringer rundt i landet som er drevet af frivillige, men med støtte fra Forbundet. Tanken er, at før sommerferien skal der afholdes en en-dags turnering i København, Århus, og Odense. I efteråret skal der ligeledes afholdes en turnering, denne skal være i sammenhæng med afslutningen på sæsonen med herre og dame finalerne i Fælledparken.

Meningen er, at alle kan stille hold til disse turneringer, på tværs af alle hold og rækker, og der skal ikke oprettes licens eller noget. Der skal betales et deltagergebyr, som endnu ikke er fastsat. Der skal være en klub i hver by som afholder eventet – det er derfor op til flag football udøverne at få det til at lykkes med hjælp fra Forbundet.

Flag udvalg

Som det også ville kunne læses fra formandsberetningen har flag udvalget ikke fungeret, og det handler især omkring formen som ikke er holdbar. Efter at havde flyttet drift opgaverne fra udvalget og ind i Forbundet for at sikre en professionel afvikling, har udvalget ikke kunne finde egne ben at stå på, ikke været til rådighed for det arbejdende personale i Forbundet. Derfor vil der fremlægges forslag på Årsmødet om at lukke udvalget, da det har vist sig for ufleksiblet. I stedet skal der arbejdes med et årshjul hvor frivillige-opgaver klarlægges, og der kan derefter bydes ind på enkelte opgaver, således, at man heller ikke melder sig til mere end man har tid og kræfter til.

Dame flag football

Der blev talt omkring landsholdet og ligaen, hvor den store kritik var mangel på kampe og udvikling af bredden. Der blev talt om, at landsholdet kunne gå ned gear i forhold til rejser og deltagelse ved dyre slutrunder og måske i stedet deltage i en mindre turnering (Big Bowl) og fokusere på flere camps i Danmark hvor mange kunne deltage.

Der vil blive indkaldt til møde i december.

På mødet vil der også blive talt om liga struktur og muligheden for at pige hold eventuelt kan få mulighed for at deltage billigt i satellit turneringerne i mod drenge måske.

Dommere

Der er dialog i gang med tackle dommerne om at få mere struktur og viden ind i vores kurser og sikre, at der udbydes nok kurser. Mere info om dette vil følge, men det er et vigtigt fokus område.

2014 – sammen kommer vi videre

For at komme videre med alle de nye ting – vil der den 4. januar blive afholdt workshop I København (KFBs klubhus, Kløvermarksvejs 56, 2300 KBH S.) for at arbejde videre på de forskellige emner – indhold og agenda for dette vil komme ud i december måned.

Det er op til jer selv

Der blev til sidst og talt om, at sporten kun rykker sig fremad hvis klubberne er klar til det. Det handler om indrapportering af resultater, tage dommer tjans seriøst (ikke stå i bar overkrop, ryge cigaretter eller drinkke øl/alkohol), uniformer skal følge reglerne, og sørge for at deltage i de møder, som der indkaldes til – der var kun fire klubber til Formandskongressen.

 

FØLG OS PÅ