LUK
Home Flag Football Turnering

Det var spænding helt til sidste fløjt da Allerød Armadillos vandt 34-25 over Avedøre Mammoths i dette års Dannebrog Bowl. Dannebrog Bowl blev også i år spillet i Fælledparken, hvor Allerød Armadillos for første gang i klubbens historie stod i finalen. Modstanderen var rutinerede Dannebrog Bowl deltager Avedøre Mammoths.

320 tilskuere var på plads på tribunen og stod tæt rundt om banen, vejret artede sig – kulissen var perfekt!

Armadillos kom bedst fra start med to hurtige touchdowns i starten af 1. halvleg. På 1. spil fandt  Armadillos QB Frederik Løchte Ermler en hurtig Jon Barnekow Mandorf , som sikrede Armadillos et forspring. Ekstra pointet var sikkert og Armadillos var foran 7-0. På Armadilos næste spil var duoen igen på spil, og Armadillos var nu foran 14-0 med 12. min tilbage af 1. halvleg.

Til trods for det store forspring, kom Mammoths godt igen, og med 1 sekund tilbage af 1. halvleg, fandt Mammoths QB Niels Kjær for anden gang Steffen Erikstrup. Mammoths havde mulighed for at bringe sig foran for første gang i kampen, men forsøget på at tage to ekstra point blev misset, og Armadillos gik til pause med en kneben føring på 20-19.

Efter pausen virkede det som om at Mammoths havde fået styr på de værste nerver, og QB Niels Kjær fandt igen Steffen Erikstrup, og Mammoths er for første gang i kampen foran ved stillingen 25-20.

Føringen var dog kortvarig, da Jon Barnekow Mandorf scorede to touchdowns, og sætter punktum for kampen ved stillingen 34-25. På sidste spil intercepter Armadilos bolden, og tager knæ, og vinder dermed Dannebrog Bowl 2014!

Se billeder fra kampen her.

Den første Valkyrie Bowl (DM i flag football for kvinder) afholdes i samarbejde med Avedøre Mammoths lørdag den 6. september 2014. Samme dag afholdes herrernes semifinale i FNL.

Vi har valgt at afvikle Valkyrie Bowl hos Avedøre Mammoths, da vi ser det som en oplagt mulighed for at lave et stort arrangement.

Vi håber, at klubber vil støtte op om Valkyrie Bowl og være med til at give det en god start.

Alle foreninger under DAFF kan tilmelde hold til DM. Der vil på baggrund af tilmeldingerne blive udarbejdet et kampprogram for dagen. Der er plads til maksimalt 12 hold, og sidste frist for tilmelding af hold er d. 24. august 2014. Tilmeldinger sendes til Claus Nordberg på cn@daff.dk.

Krav

  • Klubben skal være medlem af DAFF
  • Holdtilmelding pr. hold er 150 kr.
  • Alle spillere skal have licens for at deltage – det vil være muligt at købe en éndagslicens til 50 kr., der ikke har alm. flag footballlicens.
  • De deltagende hold skal hver stille med minimum én dommer – DAFF vil stille én uafhængig dommer til kampene.

 

Lørdag d. 6. september 2014 afvikles DM i Flag Kvinde Liga (FKL) i Storkøbenhavn. Så vidt det er muligt, ønsker vi at kombinere DM Stævnet, også kaldet Valkyrie Bowl, med herre semifinalen i FNL.

Som aftalt på mødet i januar bliver Valkyrie Bowl afviklet på én dag, så det er muligt for klubberne at samle ét eller flere hold til lejligheden. Vi håber, at mange klubber vil bakke op omkring dame flag football ved at deltage.

Alle foreninger under DAFF kan tilmelde hold til DM. Der vil på baggrund af tilmeldingerne blive udarbejdet et kampprogram for dagen. Der er plads til maksimalt 12 hold, og sidste frist for tilmelding af hold er 24. august 2014. Tilmeldinger sendes til Claus Nordberg på cn@daff.dk.

Krav

  • Klubben skal være medlem af DAFF
  • Holdtilmelding pr. hold er 150 kr.
  • Alle spillere skal have licens for at deltage – det vil være muligt at købe en éndagslicens til 50 kr., der ikke har alm. flag footballlicens.
  • De deltagende hold skal hver stille med minimum én dommer – DAFF vil stille én uafhængig dommer til kampene.

Stævnearrangør

Vi vil gerne give klubberne mulighed for at byde ind på at afvikle DM Stævnet. Interesserede klubber skal skrive til cn@daff.dk senest mandag d. 4. august 2014.

Kravet til stævnet er som minimum:

  • Der skal kunne opkridtes to baner
  • Musik under stævnet – gerne speaker
  • Salg af mad og drikke

DAFF søger arrangører til 3 Bowl-kampene og det afsluttende U12/ U14 stævne. Flere klubber har allerede meldt deres interesse i at afholde kampene, men vi vil gerne give alle klubber mulighed for at byde ind.

Vi ønsker at afvikle alle tre Bowl-kampe samme sted, hvis det er muligt. Vi er dog åbne for at dele Bowl-kampene i to arrangementer. Både de seneste år har klubberne haft stor succes med at afvikle flere kampe på samme dag, men det er muligt også at “byde” på én kamp.

 

Lørdag d. 4. oktober 2014

Elming Bowl (DS)

Development Bowl (U19 DS)
Challenge Bowl (U16 DS)

 

Søndag d. 5. oktober 2014

U12 og U14 Afsluttende stævne (der må forventes at skulle spilles på 2 stk. U14 baner og 1 stk. U12 bane).

Klubber, der er interesseret i at arrangere kampene, skal senest mandag d. 18. august 2014 sende en mail til nb@daff.dk. Mailen skal som minimum indeholde:

  • Navn, telefon og mail på kontaktperson
  • Spillested – inkl. beskrivelse af faciliteterne (skal som minimum opfylde kravene i DAFFs Turneringskatalog 2014)
  • Beskrivelse af arrangementet (PR, salg, underholdning mv.) 

Finalen i flag football for damer skal have et bowl navn. Har du et godt navn? Så kan du vinde 2 stk. billetter til Mermaid Bowl i Randers. Deadline for indsendelse er d. 14. april.

Navnene på de andre bowl-kampe er:

Flag football

  • Flag National Ligaen: Dannebrog Bowl
  • Flag Kvalligaen: Oprykningsspil
  • Flag 2. div.: Oprykningsspil
  • Flag Kvinde Liga finalen: ?

Amerikansk Fodbold

  • National Ligaen: Mermaid Bowl
  • Kvalligaen: Oprykningsspil
  • 2. div: Oprykningsspil
  • Danmarksserie: Elming Bowl
  • U19 NL finalen: Junior Bowl
  • U19 DS: ?
  • U16 DS: Challenge Bowl

Så er det blevet tid til at tilmelde sig flag football turneringen i 2014. Vedhæftet er DAFFs Turneringskatalog 2014, ver. 1.2., der er opdater med hensyn til flag football.

Turneringskataloget bliver endelig fastlagt, når den endelige holdtilmelding for alle rækker er kendt.

Turneringstilmelding

Turneringstilmeldingen foregår i år elektronisk via det link som formændene for flag klubberne har fået tilsendt.

Der SKAL angives en kontaktperson med navn, e-mail og telefonnummer for hvert hold.

Turneringsfrister

FNL Vest & Øst og FNL Kval. Øst

Fristen for at bekræfte sin deltagelse i dette års turneringer er 16. februar 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen.

FNL Kval. Vest og 1. div.

Fristen er 23. februar 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen.

FKL

Fristen er 1. august 2014. Denne dato er ligeledes fristen for at indsende ønsker om kampfrie dage. Ønsker der kommer efter denne dato, vil der ikke blive taget hensyn til i turneringsplanlægningen. Der afvikles kun ét semifinalestævne og én finale i FKL, holdene må gerne deltage i herrer turneringen.

Holdene er placeret i rækkerne ud fra sidste års resultater, så der er reelt kun tilmelding til FNL Kval. Vest, 1. division Øst og FKL. Placering og status for holdtilmelding kan ses her.

Oprettelse af minimumslicenser

Til orientering er fristerne for oprettelse af minimumsantal af licenser.

FNL (10 stk.): 1. marts 2014

FNL Kval og 1. div. (7 stk.): 15. marts 2014

FKL (7 stk.): 15. august 2014

 

Hvis I har spørgsmål til turneringstilmeldingen, er I velkommen til at skrive til Administrationschef Nicolai Blom på nb@daff.dk.

FØLG OS PÅ