Forside Cheerleading Cheerleading landshold 2022

DAFF ønsker i 2022 at sende et All Girl- og et COED-landshold til VM i Cheerleading, der finder sted i Orlando i april 2022.

Vi glæder os til at komme i gang igen efter en lang Corona periode uden landsholdsaktiviteter.

DAFF inviterer derfor i samarbejde med Cheerleadingudvalget til landsholdstry-out følgende datoer:

  • Lørdag d. 11. september 2021
  • Søndag d. 12. september 2021

Try-out finder sted i Odense Sportscentrum, Thorslundsvej 2B, 5000 Odense

 

Træningsweekender

At finde træningsweekender til landsholdet er altid et stort puslespil. Vi har forsøgt at tage hensyn til flest mulige faktorer, da vi er klar over, at det også skal hænge sammen i klubberne. Alle træninger i 2021 ligger i lige uger, mens det i 2022 ligger i ulige uger. Derudover er der ingen træninger i ugerne op til de danske konkurrencer.

D. 25.-26. september
D. 22.-24. oktober (efterårsferien)
D. 6.-7. november
D. 28. november (efter Jule Cup)
D. 18.-19. december
D. 8.-9. januar
D. 22.-23. januar
D. 5.-6. februar
D. 13. marts (efter Spring Cup)
D. 2.-3. april
D. 14.-16. april (Påske + Generalprøve Vest)
D. 23. april (Generalprøve Øst)

 

Infomøder

Inden try-out i september kommer vi til at afholde to online infomøder – ét for den helt nye udøvere og forældre, og ét for tidligere udøvere. Der er det sidste halve år gjort mange tanker omkring de danske cheerleading landshold, som vi med disse online møder ønsker at inddrage jer i inden try-out.

Datoer for infomøder er d. 22. august.

 

Tilmeldingen til try-out og infomøder åbner medio august. Vi opfordrer til, at alle interesserede træner hen over sommeren, så de er klar til try-out. Landstrænerteamet har udarbejdet nogle videoer, der viser hvilke stunts med mere, der bruges på landsholdet, så alle kan forberede sig optimalt.
Alder for landshold 2022: Udøvere skal i konkurrenceåret (2022) fylde 16 år. Du skal være født i 2006 eller tidligere.

Mere information om landsholdet følger på den anden side af sommerferien.