Forside Amerikansk fodbold Corona update – den sidste forhåbentlig!

Nu blev det den 10. september og dermed er alle restriktioner er ophævet!

Det er fortsat vigtigt, at der er fokus på smitteforebyggelse – også i vores idrætsforeninger, da selvom restriktionerne er væk, findes COVID19 desværre stadigvæk i vores samfund.

DIF opfordrer til vi alle følger Sundhedsstyrelsens 6 gode råd om smitteforebyggelse til klubber og foreninger.

Det kan I fx gøre ved at opfordre dem til at hænge Sundhedsstyrelsen plakater op i klublokaler mv.

Sundhedsstyrelsens 6 gode råd er:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent – særligt overflader som mange rører ved

Selvom mange danskere er vaccinerede, er det sandsynligt mange vil opleve smitte i klubberne i løbet af de kommende måneder.

På coronasmitte.dk kan man fortsat finde svar på en lang række spørgsmål vedr. smitte i klubben, og på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside finder man gode beskrivelser af, hvordan man skal håndtere det, hvis man er blevet smittet med COVID19, eller hvis man er nær kontakt til en smittet.

Ved tvivlstilfælde anbefaler vi til enhver tid, at der tages kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed på telefon 32 32 05 11.