Forside Amerikansk fodbold Corona update pr. 5. januar 2021

Vi er desværre kun lige kommet i gang med 2021 før, at myndighederne skærpede restriktionerne yderligere ved bl.a. at nedsætte forsamlingsforbuddet til 5 personer.
Som resultat af de nye restriktioner har vi opdateret vores retningslinjer, som ligger på https://www.daff.dk/vejledninger-dokumenter/
I første omgang gælder restriktionerne til og med den 17. januar 2021, men statsministeren gjorde på dagens pressemøde det klart, at det kan blive nødvendigt at forlænge, alle eller nogle af, de gældende restriktioner yderligere.
Der er lys forude i 2021, men det er uden tvivl meget hårdt at drive idrætsforeninger under de nuværende omstændigheder, og det er vigtigt vi står sammen og holder ud lidt endnu.
Fra DAFFs side bakker vi, sammen med DIF, op om myndighedernes udmelding og restriktioner.
Vi følger situationen nøje og er i tæt dialog med DIF, og hvis der kommer justeringer til dagens udmeldinger og restriktioner, så vil vi melde det ud så hurtigt vi kan.