Forside Amerikansk fodbold DAFF indgår samarbejde med DR om Mermaid Bowl

Vi er glade for at kunne meddele, at vi har indgået et 1-årigt samarbejde med DIF og DR om at sende Mermaid Bowl på DR TV app’en og livestreaming på dr.dk.

Vi har været utrolig glade for samarbejdet med 3Sport, og har værdsat det store arbejde de har lagt i at hjælpe med at promovere sporten og vores aktiviteter.

Vi har været i dialog med DIF og DR, og med DIFs medieaftale har vi fået en unik mulighed for at indgå i samarbejdet med DR, og forhåbentlig give Mermaid Bowl ny frisk vinkel, og hvor vi samtidig har mulighed for at sende Mermaid Bowl til alle – helt gratis. DR har fokus på at promovere nyheder omkring sporten – den gode historie, og dette samarbejde vil vi ikke gå glip af.

Vi glæder os til samarbejdet med DR – det er en spændende ny retning, som vi ikke har prøvet før. Vi ser frem til yderligere udvikling af finalen, men også sporten som vi håber på at vokse gennem samarbejdet med DR” udtaler Kommunikationsansvarlig Louise Bakbøl. “Produktionen bliver på samme størrelse, som den på 3sport, vi har blot mulighed for at være mere med ind over den kreative del. Og så bliver kampen tilgængelig for alle gratis, på alle enheder“, afslutter hun.

Aftalen med DR er kommet i stand gennem dialog med DIF, som afholder en del af omkostningerne til produktionen gennem den såkaldte medie-aftale. Medieaftalen mellem DIF og specialforbundene udløber næste år, og derfor ved vi ikke hvad der skal ske i 2019, men forventer at Mermaid Bowl som altid, er på TV eller en anden platform.

Finalen spilles lørdag d. 13.10.2018 kl. 18:00 på Slagelse Stadion!!