Forside Amerikansk fodbold Amerikansk fodbold - fremhævet DAFF ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Julen står for døren og året går på hæld. Med udgangen af 2016 vil vi gerne takke jer; vores medlemmer, frivillige, sponsorer, familier, bekendte og alle andre for et travlt, udfordrende og ikke mindst spændende år.

Flotte resultater inden for eliten 

I 2016 kan vi præsentere flotte resultater hele vejen rundt. Vi kan glæde os over et VM i Orlando, hvor vi deltog med både All Girl- og Coedlandsholdet, som sikrede sig henholdsvis en fjerde- og en syvendeplads. Vores flag football landshold var også i Orlando i 2016, hvor herrelandsholdet tabte med ét point i en spændende finale mod det amerikanske landshold. Vi kunne derfor tage hjem med en sølvmedalje, og en 10. plads for kvindelandsholdet. Vi ser frem til et 2017 med blandt andet EM-kvalifikation for både A- og U19-landsholdet, U17 Nordiske Mesterskaber i Danmark for amerikansk fodbold, EM i flag football og.

Store fremskridt i breddearbejdet

Ud over det flotte resultater i ind- og udland, har vi også opnået gode resultater på vores breddearbejde i DAFF og i klubberne. Først og fremmest vil vi fremhæve resultatet af et langt strategisk arbejde målrettet mod ungdomsarbejde, i klubberne. I 2016 har vi afholdt et U12/U14-stævne med rekord mange deltagende, og vi har høstet ros for vores alternative turneringsformer fra ikke bare DIF, . Det er et arbejde som er understøttet i DAFF, men som ikke kunne lade sig gøre uden klubbernes hårde arbejde, og det arbejde er vi stolte af.

I 2016 har vi for første gang afholdt vores Niveau 2-uddannelse, og sammen med vores Niveau 1-uddannelse, kunne vi byde velkommen til et stort antal nye, dygtige cheerleading-trænere, som vi håber, kan understøtte udviklingen i sporten i 2017.

Udvikling i DAFF

Internt i forbundet har vores fokus, som altid, ligget på klubbernes og sportsgrenenes bedste. I starten af året bød vi derfor velkommen til en udviklingskonsulent med fokus på cheerleading. Vi har også budt velkommen til en ny kommunikationsmedarbejder, som tager over, mens Louise er på barsel i 2017. Her skal der lyde et stort tillykke til Louise, som har født en lille dreng. I DAFF er der desuden arbejdet meget med udviklingen af de nye strategiske spor, i samarbejde med DIF og klubberne. Det er et arbejde, vi ser frem til at få godkendt i 2017.

Tak for 2017

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge 2017 – og vi ser frem til et år, hvor vi blandt andet kan se frem til: at færdiggøre arbejdet med de nye strategiske spor; U17 Nordiske Mesterskaber, DM i cheerleading i Frederikshavn, EM for vores flag-landshold i Tjekkiet, og mange andre spændende ting. Men intet af det kan lade sig gøre uden det store arbejde, som vores frivillige, og klubberne, gør hver dag. Tak for det.

 

Glædelig jul og godt nytår,

Bestyrelsen og ansatte i DAFF