Forside Amerikansk fodbold - fremhævet A-landshold Danmark brager ind i Holland

Tekst: Mikkel Overgaard Pedersen

Foto: Mikkel Bo Rasmussen // 1st Down Photo

Danmarks A-landshold i amerikansk fodbold brager lørdag eftermiddag ind i Holland i Gentofte i den første af to gruppekampe i kvalifikationen til EM i amerikansk fodbold.

EM-kvalifikation tilbage til Danmark

Danmark møder lørdag d. 19. oktober Holland i den første af to kvalifikationskampe til EM. Denne slutrunde i A-EM afholdelse i det kommende år 2020 og når spillerne brager sammen på lørdag, så bliver det første gang siden 2003, at Danmark har spillet en kvalifikationskamp på hjemmebane.

Dette var Sportschef og Head Coach Lars Carlsen også slemt tilfreds med, da han udtalte til DAFF: ”Det er stort, at A-landsholdet har en kamp på hjemmebane. Vi har ikke spillet en A-landskamp i Danmark siden vi var værter for C-EM i 2003, så det er sandelig på tide og vi håber mange vil komme ud og støtte op omkring holdet og Danmark.

Danmark er i pulje med henholdsvis Finland og Holland, hvor Finland især bliver en hård omgang. Første kamp i puljen spilles allerede på lørdag d. 12. oktober, hvorefter Danmark spiller d. 19. oktober og igen d. 26. oktober på udebane i Vantaa mod Finland.

Den første kamp imellem Holland og Finland bliver en god prøve for danskerne, da de her kan se de to mandskaber an. Begge landshold er relativ ukendte på A-niveau, da de ikke har spillet mod Danmark før, men mest på ungdomsholdene. Finland er dog det mest kendte hold, der har vist gode takter til tidligere slutrunder samt i de mange ungdomskampe, hvor de er rendt ind i Danmark.

A-EM bliver afviklet ved, at de fire puljer med tre hold i hvert mødes indbyrdes og derefter spiller de fire gruppevindere om sejren i EM. Udover Danmark fremgår der altså til at være tre grupper. Det er den første med Frankrig, Serbien og Tjekkiet. Så er det Østrig, Italien og Schweiz. Og den sidste gruppe med Sverige, Storbritannien og Rusland.

Med en kvalifikation tilbage til Danmark ligger der også en form for pres på danskerne, men filosofien fra Head Coach Lars Carlsen er klar. Han ønsker altid, at der fokuseres på teamet. Det handler hele tiden om at blive bedre og gøre det bedst muligt for holdets samlede styrke.

Et samarbejde og en fantastisk mulighed

Som Dansk Amerikansk Fodbold Forbund kunne præsentere tidligere på ugen, så har DIF og DR indgået et samarbejde, der gør, at kampen mellem Danmark og Holland bliver vist på DR både gennem dr.dk og DR TV’s app. Samarbejdet kommer på baggrund af, at der har været stor succes med visning af Mermaid Bowl de sidste to år, hvor der i sidste år blev vist en yderst tæt og intens finale.

Dermed er der rig mulighed for at se Danmarks første kvalifikationskamp til EM, hvis man tuner ind på DR appen eller dr.tv lørdag eftermiddag. En fantastisk mulighed for fremvisning af Dansk Amerikansk Fodbold.

Gentofte Sportspark måtte i sidste uge danne rammerne får Dansk Amerikansk Fodbolds største begivenhed, nemlig Mermaid Bowl. I den kommende uge gælder det så landskampen, når Holland gæster Danmark på netop Gentofte Sportspark. Kampen fløjtes i gang lørdag d. 19. oktober klokken 16.00

Facebook eventhttps://www.facebook.com/events/1780588885375192/

Se kampen live: https://www.dr.dk/live/nyheder/sporten/amerikansk-fodbold-danmark-holland

Køb billetter: https://daff.safeticket.dk/56405/Landskamp_Amerikansk_Fodbold_Danmark_-_Holland

Relaterede ARTIKLER