Forside Amerikansk fodbold Danmark vinder sølv ved U19 EM

Danmark vandt sølv foran næsten 1000 tilskuere ved fredagens EM-finale på Gentofte Sportspark.

Foto: Chris Palmgren

Hurtigt ud af starthullerne

Efter en 35-24-sejr over Finland onsdag, og Sveriges sejr over Finland torsdag, skulle Danmark op mod Sverige i en regulær finale om EM-guldet.

Kampen startede stærkt ud og Sverige scorede på sine første to drives til en stilling på 12-0. Ved kick-off efter Sveriges anden scoring lykkedes det dog den danske runningback og kick-returner Lasse Engel af returnere bolden helt til endzone og en stilling på 12-7.

Der skulle ikke mere end tre spil og et touchdown-pass fra Hagen Jakobsen til Kaplan til, før Danmark tog føringen 12-14.

Stærk formation fra Sverige

Vejrudsigten havde lovet regn fra kick-off, og 40 minutter inde i kampen blev Gentofte Stadion ramt af den lovede regn.

Otte minutter før halftime formåede Sveriges #1 Michael Cox jr. at genvinde føringen til Sverige. Efter halftime vendte Sverige tilbage med en stærk formation bestående af to tight ends og fire spillere i den offensive backfield med direkte snaps til deres QB. Danmark var noget udfordrede af den tunge regn, men både spillere og publikum kæmpede videre og holdte gejsten i top.

Danmark kan stadig komme til VM

Kampen blev afgjort i fjerde quarter, da svenske QB, #25 Jonathan Gustafsson løb bolden til et touchdown, og Danmark ikke længere kunne indhente Sveriges føring.

Dermed sikrede Sverige sig en plads ved Verdensmesterskaberne i 2018. Danmark har dog stadig en chance som sølvmedaljevindere, hvis Verdensmesterskaberne ender som en otte-holds-turnering. Det vil nemlig betyde at både Guld- og Sølvmedaljevinderne fra EM 2017 er kvalificerede til VM 2018.

Kæmpede til sidste dråbe

I silende regn og med massive mængder vand på banen kæmpede Danmark sig gennem finalen. Desværre formåede Sverige at håndtere vandmasserne bedre end Danmark, som dog gav alt til sidste dråbe.

Fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund skal der lyde et stort tillykke til det danske U19-landshold, som kan være stolte af deres indsats i turneringen.

Relaterede ARTIKLER