Forside Flag Football Dansk Amerikansk Fodbold Forbund søger ny head coach til kvindelandsholdet i flag...

Danmarks kvindelandshold i flag football er et hold på vej frem. Holdet har i de sidste år udvist meget potentiale, og har spillet med om medaljer i internationale turneringer. Holdet blev europamestre på hjemmebane i 2017 og sluttede på 4. pladsen ved EM i 2019, som også er det sidste internationale mesterskab der er afholdt pga. Covid-19. Næste store opgave er Verdensmesterskaberne d. 6.-8. december 2021 i Israel, med en forventning om at holdet kvalificerer sig til World Games i 2022.

Kvindelandsholdet i flag football har, udover at repræsentere Danmark på den internationale scene, også en stor opgave i at tiltrække spillere til sporten generelt. Jobbet som head coach for kvindelandsholdet i flag football er derfor udfordrende på mange niveauer, og succes måles på mere end sejrene på banen.

I øjeblikket er turneringsstrukturen for flag football således, at der i ulige år spilles EM og i lige år spilles VM. Derudover arbejdes der internationalt på at få flag football på OL programmet, og i den forbindelse er flag football en del af World Games 2022, der er planlagt til juli måned 2022 i Birmingham, USA.

Head coach’en for kvindelandsholdet i flag football vil i samarbejde med DAFF have ansvaret for:

  • Planlægning af landsholdsaktiviteter, herunder udtagelsesprocessen, camps, deltagelse ved turneringer, etc.
  • Sammensætning af staff/trænerstaben.
  • Styring af økonomi.
  • Bibeholde den ønskede kultur.

Derudover vil head coach’en for kvindelandsholdet i flag football have ansvaret for at:

  • løse en række administrative opgaver der følger med et landshold.
  • sammensætte træningsplaner og gennemføre træninger og camps.
  • udvikle playbooks og gameplans.
  • lede staff og holdet gennem kampe og turneringer.
  • kommunikere tydeligt med staff, spillere, fans og andre interessenter.

Head coach for kvindelandsholdets i flag football refererer til DAFFs direktør.

DAFF søger en head coach der:

  • er en tydelig leder og kulturbærer, der går forrest.
  • kan videreføre et velfungerende og traditionsrigt hold.
  • kan udvikle spillerne i et fremtidssynet perspektiv.
  • er en dygtig kommunikator både internt og eksternt.
  • er en dygtig administrator med indsigt i økonomistyring og budgettering.
  • der har head coach erfaring i flag football har kendskab til flag football nationalt, samt internationalt, enten som spiller eller coach.

DAFF kan tilbyde:

  • Mulighed for at arbejde med seriøse og dedikerede udøvere.
  • Mulighed for at være en del af en velfungerende og seriøs organisation.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af flag football i Danmark.
  • Som alle andre positioner på og omkring DAFFs landshold, er stillingen ulønnet, men alle omkostninger i forbindelse med varetagelse af jobbet bliver dækket.

Vi ønsker en vis stabilitet på positionen, og søger derfor en head coach, der i første omgang skal være interesseret i at være head coach til og med udgangen af 2022. Du skal udarbejde en motiveret ansøgning, hvor du tydeliggør hvad du forventer at kunne bidrage med som head coach for kvindelandsholdet i flag football samt dit CV.

  • Ansøgning skal sendes på mail til DAFF på job@daff.dksenest den 19. april 2021 og samtaler vil finde sted i uge 17 2021 i enten Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby eller online.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte DAFFs direktør Lars Carlsen på telefon 2275 5684

Relaterede ARTIKLER