Forside Amerikansk fodbold Amerikansk fodbold - fremhævet Dansk Amerikansk Fodbold Forbund søger ny head coach til U17-landsholdet i amerikansk...

Danmarks U17-landshold er en vigtig og prioriteret satsning i DAFF. U17-landsholdet er spillerens første berøring med landsholdsprogrammet. Formålet er at sikre, at spillerne bliver godt introduceret til hvad det vil sige at være på landsholdet, samt give dem oplevelser for livet mens de udvikler sig som spillere og mennesker.

I øjeblikket er turneringsstrukturen for U17-landsholdet således, at der i lige år spilles U17-Nordiske Mesterskaber og i ulige år afholdes der en U16 Landsholds Camp.

U17-landsholdets head coach refererer til DAFFs Direktør

Head coach for U17-landsholdet vil i samarbejde med DAFFs udviklingskonsulent for amerikansk fodbold have ansvaret for:

  • Planlægning af landsholdsaktiviteter, herunder udtagelsesprocessen, camps, deltagelse ved turneringer, etc.
  • Sammensætning af staff/trænerstaben.
  • Styring af økonomi.
  • Bibeholde den ønskede kultur på U17-landsholdet.

Derudover vil head coach for U17-landsholdet have ansvaret for:

  • At løse en række administrative opgaver der følger med et landshold.
  • At sammensætte træningsplaner.
  • At gennemføre træningerne.
  • At udvikle playbooks.
  • At udvikle gameplans.
  • At lede staff og holdet gennem kampene.
  • At kommunikere tydeligt med staff, spillere, forældre og andre interessenter.

DAFF søger en head coach:

  • der er en tydelig leder og kulturbærer, der går forrest.
  • der kan videreføre et velfungerende og traditionsrigt hold.
  • der kan udvikle spillerne i et fremtidssynet perspektiv.
  • der er en dygtig kommunikator både internt og eksternt.
  • der er en dygtig administrator med indsigt i økonomistyring og budgettering.
  • der har head coach erfaring på minimum U16 klub niveau.
  • der har head coach erfaring med 11 mands football.
  • der har erfaring med at lede en større staff.
  • der har gennemført DAFF Niv 2 træneruddannelse eller tilsvarende.

DAFF kan tilbyde:

  • Mulighed for at arbejde med meget seriøse og dedikerede udøvere.
  • Mulighed for at være en del af en velfungerende og seriøs organisation.
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af amerikansk fodbold i Danmark.
  • Som alle andre positioner på og omkring DAFFs landshold, er stillingen ulønnet, men alle omkostninger i forbindelse med varetagelse af jobbet bliver dækket.

Da turnussen for U17-landsholdet er 2-årigt og vi gerne vil have stabilitet på positionen, søger vi en head coach der i første omgang skal være interesseret i at være head coach til og med udgangen af 2022.

  • Ansøgning skal sendes på e-mail til DAFFs på job@daff.dk senest den 12. april 2021 og samtaler vil finde sted i uge 16 2021 i enten Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby eller online.

Din ansøgning skal bl.a. indeholde noget om din baggrund, hvad du kan bidrage med som head coach for U17-landsholdet, samt dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte DAFFs Udviklingskonsulent Kasper Skyum Bolmgren på telefon 2218 3055