Forside Flag Football De danske herrer vinder guld ved EM i Israel

Det har været en helt igennem fantastisk turnering for vores to flag landshold, som begge vandt deres respektive puljer uden et nederlag. Damerne ender på en flot 4. plads, og herrerne snupper guldet igen – 6 EM titler i træk!!

Herrerne har ikke lidt et eneste nederlag i hele turneringen, og har hele turneringen vist at de havde overskud til at skrue op for spillet, når der var behov for det.

Efter en snæver sejr over Rusland i den sidste puljekamp, ventede Frankrig i semifinalen. Der var aldrig spænding i kampen, da herrerne hele tiden så ud til at have styr på franskmændene. De vandt sikkret 46-39. I finalen ventede Italien, som havde haft nogle hårde kampe op mod finalen. Der var ingen slinger i valsen og heller ikke tvivl om udfaldet. Herrerne vandt overbevisende 52-35, og dermed guld.

Se alle resultater her: https://www.daff.dk/flag-football-em-2019-israel/

Hyldest i lufthavnen

Vi hylder herrernes flotte guldmedalje i lufthavnen, når de lander mandag aften kl. 17:35. Kom med, og lad os give dem et brag af en velkomst.