Forside Amerikansk fodbold De nordiske lande indgår samarbejde med CFL

Vi har indgået et spændende samarbejde med de andre nordiske lande og CFL, som giver vores spillere, træner og medics mulighed for at prøve kræfter i Canada, samt vidensdeling mellem norden og Canada.

DAFF Sportschef Lars Carlsen var i går i Helsinki, hvor han, sammen med repræsentanter fra de andre nordiske lande, mødtes med CFL Commissioner Randy Ambrosie.

Mødet var iværksat af CFL, da de ønsker at gøre CFL mere international og derfor ønsker at indgå samarbejde med lande i hele verden, til gavn og glæde for begge parter.

CFL er den næstbedste liga i verden efter NFL, og aftalen åbner op for nogle fantastiske muligheder for danske spillere for at komme til CFL, men aftalen indeholder også samarbejde på andre områder der kan hjælpe udviklingen i Danmark.

Gruppen blev enige om at:

  • Topspillere fra de nordiske lande skal sikres deltagelse i CFLs nationale combine i dette forår
  • Arbejde på at finde en bedre vej for skandinaviske atleter at komme på skole og spille college football i Canada, og for Canadiske spillere fra U SPORTS og junior footballat finde vej til de nordiske ligaer.
  • Udvikle træner udveksling
  • Finde måder hvorpå læger og medics fra begge sider kan dele viden og best practices
  • Søge muligheder for forretningsmuligheder indenfor broadcast, digital og gaming segmentet. Dette inkluderer potentiel udvikling af nordisk version af CFLs populære app/spil CFL Football Frenzy

Se hele pressemeddelelsen fra CFL her.

Relaterede ARTIKLER