Home Dannebrog Bowl

Dannebrog Bowl spilles den 21. september kl. 12.15 i Gentofte

Dannebrog Bowl er den danske finale i flag football, som spilles efter grundspillet i FNL og semifinalerne i slutspillet. Deltagerne i Dannebrog Bowl findes ved semifinalerne, som typiske spilles en til to uger før Dannebrog Bowl. Dannebrog Bowl og semifinalerne har nogle år også været afviklet som et Final4 stævne.

 

Årets Dannebrog Bowl

Efter vores 2 landshold er kommet hjem i starten af september, efter en vellykket tur til Israel, er tiden nu kommet til at spore os ind på finalen i den danske FNL – Dannebrog Bowl. Gentofte Stadion lægger bane til og kampen bliver spillet lørdag den 21. september kl. 12.15 dvs. umiddelbart inden den ene NL semifinale.

De to hold der skal duellere, er Allerød Armadillos der løb med sejren i grundspillet og Søllerød Gold Diggers der vandt deres semifinale 41-40. Det tyder på et meget tæt og spændende opgør.

Kampen endte med en sejr til Allerød Armadillos på 40-23 over Søllerød Gold Diggers. Stort tillykke med sejren.

Se Facebook begivenheden her for yderligere information