Forside Amerikansk fodbold GULDJAKKEN – fra Struer til Hall of Fame

I denne dokumentarfilm er vi helt tæt på NFL-kickeren Morten Andersen i dagene, hvor han optages i Pro Football Hall of Fame. Det er første gang, at et kamerahold har været så tæt i hælene på en af de over 300 medlemmer af Hall of Fame, i de dage, hvor de optages og hyldes for deres karriere. Der er optagelser fra Struer, optagelsesdagen i Hall of Fame i Canton, Ohio, og i New Orleans, hvor Andersen i 1982 begyndte karrieren hos Saints, og i filmen hyldes i byens Superdome for sin guldjakke og buste i Canton.

Morten Andersen viser sider og fortæller historier, som selv den største NFL- og Morten Andersen-fan ikke har set og hørt før. Om glæderne, de hårde tider og prisen for, at tage rejsen fra Struer i 70’erne til amerikansk fodbolds ypperste hæder i Hall of Fame.

Morten Andersen og filmens producent Jimmy Bøjgaard er til stede ved alle visninger, hvor de vil introducere filmen for publikum, ligesom de kan mødes i foyeren i forbindelse med visningen.

”Guldjakken – fra Struer til Hall of Fame” er filmen, du skal se, hvis du er til NFL og har fulgt noget af Morten Andersens karriere i NFL.

Se trailer til filmen her: https://youtu.be/pNIhPfKkafc