Forside Amerikansk fodbold Hjælpepulje åbner på fredag

Vi har tidligere fortalt om en DIF og DGI coronahjælpepulje, som er målrettet idrætsforeninger. Vi kan nu oplyse, at hjælpepuljen åbner for ansøgninger fra den 1. maj til og med den 15. maj.  

Vinduet for ansøgning er ultra kort!! 

Hjælpepuljen er kun åben for ansøgninger i denne periode, og det er derfor vigtigt, at alle klubber og foreninger er klar til at sende ansøgninger i denne periode. 

Der bliver indtil det sidste – i et samarbejde mellem DIF og DGI – arbejdet med at færdiggøre retningslinjerne og det tekniske setupDisse er ikke meldt ud endnu. 

Administrationen af hjælpepuljen vil blive foretaget af DIF og DGI´s fælles sekretariat for DIF og DGI´s foreningspulje, og vi forventer at kunne melde tilbage med svar på alle ansøgninger allerede i løbet af juni måned.  

Hvornår får vi mere at vide? 

Alle idrætsforeninger under DIF og DGI modtager direkte besked fredag den 1. maj, når puljen åbner. Det kommer til at ske via CFR (Centralt ForeningsRegister), hvor selve ansøgningsprocessen også vil finde sted.  

Vi vil selvfølgelig skrive ud så snart vi ved mere, samt når vi modtager retningslinjerne for ansøgningen. 

Spørgsmål til hjælpepuljen 

Fra fredag den 1. maj, når corona-hjælpepuljen åbner, vil alle foreninger og klubber kunne finde vejledning og søge svar på evt. spørgsmål på dif.dk/forening/stoette. Her vil vi desuden oplyse email-adressen difdgicopronapulje@dif.dk 

Læs pressemeddelelse fra DIF her.