Home Alders- og vægtdispensation

Der er to dispensationer der kan søges i amerikansk fodbold og flag football hvad angår alder og vægt.

  • Dispensationsansøgning vedr. brug af spiller i en anden aldersgruppe
  • Dispensationsansøgning fra vægtklasser i U10, U12 og U14

Du skal søge dispensation her: https://forms.gle/ysufPzZWYgycbnHu9

Aldersdispensationer

Dispensation til overliggende aldersgruppe

Dispensation gives almindeligvis ikke, hvis klubben har et holdtilbud i spillerens aldersgruppe – dog kan der dispenseres, hvis der er forhold, der gør, at spilleren af sikkerhedsmæssige årsager bør spille i en overliggende række.

Dispensation til underliggende aldersgruppe

Som udgangspunkt gives der ikke dispensation til, at en spiller kan spille i en underliggende række, der kan dog være forhold, der taler for en dispensation. I tilfælde af ansøgning om at spille i underliggende række skal der suppleres med beskrivelse af det/de forhold, der skulle berettige til dispensation.

Der er ingen begrænsninger på antallet af dispensationer en klub kan modtaget til spillere til en underliggende række. Der må dog kun være to (2) spillere med en dispensation til underliggende række på banen af gangen.

Alle spillere i turneringsrækker med aldersdispensation til en underliggende række skal bære et ”D” bag på hjelmen. ”D”et skal være minimum 10 cm. højt og 8 cm. bredt, og det skal adskille markant fra hjelmens farve. Bærer spilleren ikke det påkrævende ”D”, betragtes det som ”Brug af spiller mv., der ikke opfylder regulativet” jf. §6, stk. 1, 10 iTurneringsregulativet. Kravet om markering med et D er ikke gældende for stævner – typisk U10, U12 og U14.

Dispensation til at deltage i to aldersgrupper

Efter sommerferien er det muligt at ansøge om dispensation til at deltage i to aldersgrupper (egen og overliggende aldersgruppe, hvis spilleren i næste sæson aldersmæssigt rykker op i den overliggende aldersgruppe).

Vægtdispensation

Vægtdispensationer skal søges for alle spillere over 65 kg i U12, og alle spillere over 80 kg i U14. Vi vil vurdere hvorvidt den pågældende spiller må spille i egen aldersgruppe eller skal rykkes en aldersgruppe op, som følge af sin størrelse. Vægtklasserne er indført af sikkerhedsmæssige årsager, så størrelsesforskellen i de yngste aldersgrupper ikke er for stor.

Ansøgning skal indgives til DAFF af den klub, hvor spilleren ønsker at søge licens.

Der skal vedlægges en begrundelse for, at spilleren trods sin størrelse skal forblive i sin aldersgruppe, hvis man ønsker dette.

Hvad siger reglerne om alder i amerikansk fodbold og flag football

Følgende paragraf i DAFFs Turneringsregulativ dispenseres fra:

§ 3       Aldersgrupper og licenskategorier

Stk. 3   For deltagelse i DAFFs turneringer er alderskravene for tackle football inden 1. januar i det år, turneringen begynder:

  1. Senior-rækker fyldt 17 år.
  2. Junior U19-rækker fyldt 16 år, men ikke fyldt 19 år.
  3. Junior U16-rækker fyldt 14 år, men ikke fyldt 16 år.
  4. Junior U14-rækker fyldt 12 år, men ikke fyldt 14 år.
  5. Junior U12-rækker fyldt 10 år, men ikke fyldt 12 år.
  6. Junior U10-rækker fyldt 8 år, men ikke fyldt 10 år.

Stk. 4   For deltagelse i DAFFs turneringer er alderskravene for flag football inden 1. januar i det år, turneringen begynder:

  1. For deltagelse i senior-rækker skal spillere være fyldt 15 år.
  2. Junior-rækker ikke være fyldt 15 år