Home Matchfixing

Matchfixing – hvad må man egentlig som udøver/frivillig?

Hvad er matchfixing?

Matchfixing er bevidst manipulation af idrætskonkurrencer og sportskampe. Kort fortalt: Aftalt spil. Aftalt spil er det modsatte af fair play, og aftalt spil går ud over tilskuernes lyst til at følge idrætskonkurrencerne. Matchfixing fjerner den usikkerhed, der normalt er forbundet med idrætskonkurrencer, og udgør en alvorlig trussel mod idrættens troværdighed og spillets regler og værdier.

Match fixing defineres ved at et resultat af en kamp eller kampens begivenheder i øvrigt, enten er aftalt på forhånd, eller er påvirket af andre interesser end rent sportslige. Inden for matchfixing opererer man med 3 niveauer:

  1. a) Spil på egne kampe:
    Personer, der individuelt spiller på bestemte udfald i kampe som de selv deltager i, og for egen vindings skyld.
  2. b) Organiseret fællesskab:
    Flere personer, der i en forening spiller på bestemte udfald i kampe, hvor én eller flere i fællesskabet selv deltager, og for egen eller andres vindings skyld.
  3. c) Organiseret kriminalitet:
    Store syndikater, der f.eks. med trusler om vold, afpresning eller ved bestikkelse forsøger at påvirke spillere, dommere, trænere eller ledere til at sikre et bestemt udfald af en kamp.

Det er vigtigt at pointere at hverken spillere, trænere eller staff må spille på kampe, hvor deres hold spiller. Har du insiderviden, må du heller ikke spille på kampen. Insiderviden klassificeres det som viden om udvikling og forventninger, som kun er til rådighed for beslutningstagere internt på holdet. Med andre ord er insiderviden den viden, en insider er besiddelse af.

Hvordan er reglerne?

Idrætten har regler om matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd, som skal overholdes. Reglerne omfatter alle udøvere, trænere, ledere, dommere m.fl. i alle idrætsgrene under Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Reglerne giver dig et klart billede af, hvad man må og ikke må, og styrker på den måde kampen mod matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd.

Læs reglerne for matchfixing på http://www.stopmatchfixing.dk/regler/.

Der er for eksempel tale om matchfixing, hvis resultatet af en idrætskonkurrence forsøges påvirket uretmæssigt, eller hvis resultatet er aftalt på forhånd, fordi man vil opnå en fordel eller en økonomisk gevinst for sig selv eller andre. En sportsudøver kan fx tabe en kamp med vilje, fordi en anden har tilbudt vedkommende et pengebeløb.

Se DAFFs adfærdskodeks her.

Se Dommernes adfærdskodeks her.

Hvad gør DAFF?

DAFFs bestyrelse behandler alle sager omkring matchfixing med henblik på at indlede en disciplinærsag, samt en politianmeldelse. Sager kan medføre sanktioner som:

  1. Karantæne eller suspension fra DAFF jf. DAFFs Turneringsregulativ §7, stk. 1.1
    2. Politianmeldelse jf. straffelovens § 279

DAFFs Turneringsregulativ §7, stk. 1.1:

Opførsel på eller uden for banen, der er egnet til at bringe sporten i miskredit: Advarsel, karantæne eller suspension i op til 1 år.

Straffelovens § 279:

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Dit ansvar
Som sportsudøver, træner, hjælper eller anden rolle omkring holdet/klubben er det dit ansvar at reagere, hvis du har mistanke om noget eller bliver kontaktet af én, der ønsker at fixe din kamp. Du skal sige noget, hvis du ser noget. Det er faktisk din pligt. Den samme pligt har idrætsledere, trænere og dommere i DIF’s 62 specialforbund.