Forside Amerikansk fodbold Kronborg Knights trækker sig fra National Ligaen

Kronborg Knights har været nødt til at trække sig fra National Ligaen, da klubbens ikke har det nødvendige antal spillere. Klubben har mistet fem centrale spillere og kan allerede nu se, at den ikke er i stand til at oprette de påkrævede licenser pr. 1. februar og pr. 1. marts.  Som konsekvens har klubben valgt at trække sit hold fra NL.

Hvorvidt det er muligt at finde et hold til den ledig plads vides på nuværende tidspunkt ikke. Copenhagen Tomahawks har på NL/ KL mødet d. 25. november 2018 givet udtryk for, at de ikke ønsker at spille om oprykning til NL i 2019. Køge Marines har ligeledes ved flere lejligheder givet udtryk for, at de ikke har ambitioner om National Ligaen, mens Amager Demons ikke kan rykke op som følge af et afbud i sæsonen. National Ligaen vil blive afviklet med syv hold i 2019, hvis det ikke lykkedes at finde et nyt hold.

På NL/ KL mødet d. 25. november 2018 blev, der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på turneringsstrukturen for 2019. Den endelige turneringsstruktur skal besluttes på et møde senere i denne måned i det nyetablerede Nationalligaudvalg.

Trækningen betyder ingenting ift. turneringsplanlægningen for National Ligaen. Når der er en afklaring på ligastrukturen, kampdatoerne for de to danske hold, der spiller internationalt samt landsholdsdatoer vil kampprogrammet blive lagt. Klubberne vil efterfølgende få en periode til at gøre indsigelser mod fejl, herefter kampprogrammet vil blive offentliggjort.