Forside Amerikansk fodbold Lars Rüsz Kaysen ny udviklingskonsulent i DAFF

Mandag d. 1. oktober tiltrådte Lars Rüsz Kaysen jobbet som udviklingskonsulent i DAFF.

Der var mange kompetente og kvalificerede ansøgere, hvor Lars blev vurderet til at være den med de bedste kvalifikationer til at bestride jobbet.

Lars er kandidat i Idræt fra Syddansk Universitet og har haft særlig fokus på talentudvikling og elitetræningsmiljøer. Derudover er Lars opvokset i badmintonmiljøet og har derigennem erfaring med foreningsarbejde, både i trænergerningen og bestyrelsesarbejdet. Lars kommer fra en stilling som gymnasielærer på Tårnby Gymnasium.

Vi har glædet os til, at Lars skulle starte, så han kan arbejde videre med udviklingen af amerikansk fodbold, hvilket bliver Lars’ primære fokusområde. Lars er ved at blive introduceret til DAFF og bliver kastet direkte ud Mermaid Bowl d. 13. oktober.

Velkommen til, Lars.