Forside Amerikansk fodbold Ny Head Coach for U17-landsholdet er på plads

 

Efter en god proces, hvor flere stærke kandidater viste interesse for positionen som Head Coach for U17-landsholdet, er vi nu glade for at vi kan præsentere Daniel Lassen, som ny Head Coach for U17-landsholdet. 

Det var et stærkt ansøgerfelt, hvorfra en håndfuld blev inviteret til samtale. Det har været en udfordrende opgave at skulle vælge blandt de kompetente ansøgere.  

Daniel er et kendt ansigt football Danmark og har stor erfaring fra mange års virke i forskellige football programmer i Danmarkderudover har Daniel ledererfaring fra hans professionelle erhverv. De erfaringer er noget Daniel vil drage stor nytte af i forhold til at løfte den krævende og spændende opgave som U17-landsholdets Head Coach.  

Daniel har været en aktiv del af det danske landsholdsprogram siden 2011, hvor debut som i landsholdsprogrammet som assisterende coach på U17-landsholdet. Siden har han været ind over både A-landsholdet og siden 2012 på U19-landsholdethvor han de seneste tre år var offensiv coordinator. 

”Daniel har været en del af landsholdsprogrammet mange år, og jeg har derfor et indgående kendskab til ham. Jeg har fulgt hans udvikling tæt, både som træner og person, og jeg ved at Daniel kommer med et rigtig solidt sæt af kompetencer til at lede U17-landsholdet mange år fremover. Jeg glæder mig til at samarbejde med Daniel i hans rolle som Head Coach for U17-landsholdet” siger DAFFs Direktør Lars Carlsen. 

”For mig har U17landsholdet et enormt potentiale og udfylder en vigtig rolle i talentudviklingen af spillere og trænere i amerikansk fodbold i Danmark. Det er derfor vigtigt vi går til opgaven med stor respekt for, og fokus på, at de spillere der kommer ud af U17landsholdet har fået de nødvendige kompetencer og ballast til at kunne forsætte deres udvikling på U19landsholdet. Vi skal derfor turde gå forrest i inddragelse af ny viden og teknologi, så vi hele tiden giver spillerne så meget som muligt med på vejen.” 

Vi kommer til at få et tæt samarbejde med både U19 og A-landsholdet om den fælles talentudviklingsopgave vi har på landsholdene, og til det samarbejde kan jeg ikke forstille mig bedre med-Head Coaches end Victor Andersen og Lars Carlsen. Jeg glæder mig til at komme i gang – få samlet en coaching staff, få lagt planer og ikke mindst, at få fat i spillerne, da det jo er dem det hele handler om.” afslutter Daniel. 

Ny coaching staff på U17landsholdet 

Daniel’s første opgave som Head Coach for U17-landsholdet bliver at samle en coaching staff, og derfor opfordres interesserede coaches til at sende en mail til U17@DAFF.DK hvor de skriver lidt om dem selv, deres motivation for at ville coache på U17-landsholdet, samt hvilke coaching positioner de kan se sig selv udfylde. Deadline er d. 12. Maj kl. 12.