Forside Amerikansk fodbold Rookie Day – klubtilmelding er åben

2018 sæsonen er netop slut, og vi ønsker allerede nu at gå i gang med planlægningen inden I lukker helt ned for vinteren. Rookie Day skal traditionen tro være en landsdækkende event, og vi har brug for jeres hjælp til at dette bliver en god og succesfuld Rookie Day for alle i DAFF, der resulterer i mange nye medlemmer, og en masse eksponering af sporten.

Den 3. februar 2019 er der Super Bowl, hvilket betyder at Rookie Day 2019 afholdes i weekenden den 2.-3. februar 2019.

Der er sendt en mail til klubbernes formænd og Sportschefer, så hvis I ønsker at være med til Rookie Day, så skal I tage fat i en af dem.