Forside Cheerleading Spring Cup skifter lokation til Royal Stage i Hillerød

På grund af kapasitet problemer, har vi i de sidste dage været i kontakt med alle formænd i Cheerleading med beslutningen om at flytte arrangementet fra Gladsaxehallen til Royal Stage i Hillerød. Alle har været positivt stemt, og alle er løsningsorienterede.

Adresse for Royal Stage er Milnersvej 39, 3400 Hillerød – www.royalestage.dk

Hvorfor?

Vi er i denne uge blevet gjort opmærksomme på, at der er en række vigtige sikkerhedsmæssige forhold, som ikke kan overholdes i Gladsaxehallen, hvis vi gerne vil holde en cheerleading konkurrence i det format, vi kender det i dag.

Det handler primært om antallet af personer, der må opholde sig i hallen. Hvis vi skal overholde gældende regler, vil konkurrencen afholdes med to meget opdelte dage, hvor antallet af publikummer kan være maksimalt 600.  Udøvere vil samtidig kun kunne være i hallen på dagen, hvor de konkurrerer.

Vi mener, at en af de særlige og fantastiske karaktertræk ved cheerleading er, at holdene og klubberne bakker hinanden op indbyrdes, og derfor ønsker vi ikke at begrænse dette ved at nedjustere arrangementet. 

Hvad med overnatning?

Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at sove på skoler i Hillerød. Vi informerer jer, så snart vi har afklaring på situationen omkring overnatning.

Bliver det Spring Cup som vi kender?

Ja, uden tvivl. Royal Stage er et ny bygget koncertsted og sportshal, som har mange års erfaring med store sport events.

Kan jeg bruge min billet?

Ja, det kan du. Den købte billetter er selvfølgelig stadig gældende og skal blot vises i døren. Hvis ændring af lokation betyder, at du ikke har mulighed for at bruge din billet, så skal du blot sende en mail til daff@daff.dk, og så refunderer vi beløbet.

Hvordan virker det med billetterne over 2 dage?

Der er ingen forskel i hvordan billetterne virker. Tilmeldte udøvere har adgang begge dage. Forældre og fans har mulighed for at købe billetter til 1 eller 2 dage.

Relaterede ARTIKLER

0 239