Forside Cheerleading Trænerteam for de danske cheerleading landshold er på plads

Vi kan med glæde meddele, at trænerteamet for de danske cheerleading landshold nu er fastsat.

På det danske All Girl landshold har vi Mie Hegaard som hovedtræner og Fanni Engelbrecht som assisterende træner – begge var ligeledes trænere for det danske All Girl landshold sidste år.

Trænerteamet for det danske COED landshold kommer til at bestå af Gerardo Redondo, som også var hovedtræner for landsholdet sidste år. Det nye ansigt i trænerteamet er Frederik Oliver Petersen som kommer til at varetage rollen som assisterende landstræner for COED landsholdet.

Forberedelserne til try-out er i fuld gang, og vi glæder os til at se en masse veloplagte udøvere i Odense d. 11.-12. september. Tilmelding til try-out åbner d. 18. august.

Som et nyt tiltag holder vi i år to online infomøder – ét for den helt nye udøvere og eventuelt forældre, og ét for tidligere udøvere som ønsker at komme på landsholdet. Infomøderne afholdes d. 22. august og er helt valgfrie. Til infomøderne vil udviklingskonsulent og landsholdsansvarlig Malene Kolmos og landstræner-teamet være til stede. Tilmelding til infomøderne åbner mandag d. 9. august.