Forside Flag Football Tryout til herrelandsholdet i flag football

Aktiviteterne for herrelandsholdet i flag football 2019 er så småt ved at blive fastlagt. Årets mål er deltagelse og succes ved EM, som afholdes i Israel fra 29. august til 1. september. Det danske herrelandshold har vundet EM de sidste 5 gange det er blevet afholdt, så forventningerne er høje!

Der vil i 2019 ske en ændring på sidelinjen. Kasper Lindén har af personlige årsager ikke mulighed for at deltage ved EM i Israel, hvorfor han har valgt at holde pause fra rollen som Head Coach i 2019-sæsonen. Kasper forventer at være tilbage på sidelinjen på fuld kraft i 2020, og vil også være at finde i en assisterende rolle til de fleste camps i 2019.

I Kaspers fravær vil den mangeårige landsholdsspiller og kaptajn, Jakob Mikael Espersen, fungere som Coach i 2019. Dette sammen med Niklas Dyrby Johansen, som har dannet makkerpar med Kasper Lindén siden 2017. Jakob har et stort kendskab til flag football og til landsholdets hidtidige filosofi og retning, hvorfor der forventes en gnidningsfri overgang.

Det er dermed et trænerteam bestående af Jakob Mikael Espersen og Niklas Dyrby Johansen, som vil stå for afholdelse af camps, udtagelse af EM-holdet samt eksekvering af selve EM-turneringen.

Landsholdsåret indledes med en tryout, som afholdes søndag d. 7. april i Valby Idrætspark fra 17-20.

Trænerteamet forventer, at alle, som er interesserede i at være en del af landsholdet i 2019, møder op til tryout. Hvis man skulle være forhindret i at komme, men alligevel er interesseret i landsholdet 2019, forventer vi at høre fra jer på anden vis – enten via Facebook, mail eller telefon.

Tilmelding til tryout’en foregår via følgende link: https://www.eadministration.dk/kunde/kundelogin.asp?guid=D30990E9-34B2-4761-91CC-60C74C3C6650&menu=28&unit=1103

Opret jer, og find begivenheden under datoen 7/4. Tilmelding er påkrævet for at kunne deltage.

Efter tryout’en vil der blive udtaget en bruttotrup, som forventes at deltage i årets camps.

Camp-datoerne for landsholdet ser i 2019 således ud:

Camp 1: 5. maj 2019

Camp 2: 18. maj 2019

Camp 3: 29.-30. juni 2019 (EM-truppen udtages efter denne camp)

Camp 4: 10.-11. august 2019

 

Vi har ikke modtaget detaljeret info fra arrangørerne vedr. indkvartering, økonomi med mere, så på nuværende tidspunkt er det ikke muligt for os at planlægge nærmere, samt beregne deltagerbetalingen for landsholdsspillerne – vi forventer at rejse til Israel et par dage før selve turneringen starter, og vi forventer en deltagerbetaling på ca. kr. 8.000,-

Så snart vi modtager informationer vil vi planlægge og beregne, og informerer om dette.

Kontaktinfo

E-mail: niklasdj1@hotmail.com

Telefon: 20 20 47 94