Forside Amerikansk fodbold U19 NM Preview: Danmark vs. Finland

I morgen d. 19/10, møder Danmark sin første modstander ved dette års Nordiske Mesterskab i form af Finland. Finland får dermed mulighed for en revanche fra sidste års nederlag til Danmark ved EM.

Det er dog et helt andet dansk hold, finnerne skal møde i opgøret. Danmark stiller ved NM som altid et U18 landshold, og mange af profilerne ved EM i fjor er dermed ikke at finde i den danske trup. Det betyder ikke, at Danmark ikke har erfarne spillere i truppen – begge danske QB’s (Alexander Schwartz-Kristensen og Christoffer Bay Carstens) har deltaget ved turneringer tidligere for U19 landsholdet – og også på WR og O-line er der gengangere på den offensive side af bolden.

Defense spiller en såkaldt 4-2-5, som efterhånden ses meget i både college-football og NFL og forsøger at vinde kampe ved at have meget fart på banen. Her er det bl.a. spillere som Aske Mikkelsen (DL), Milos Ilic (DB) og Nikolaj Schæffer (LB), som tidligt skal sætte tonen.

Beslutningen om at stille et U18-landshold til NM handler om, at kunne stille stærkeste trup – og en sammentømret trup – til næste års EM. Dette giver også muligheden for at have nogle unge spillere med, og på den offensive side har de to playmakers WR, Julius Bunk og RB, Patrick Lolk Rasmussen mulighed for at deltage for U19-truppen helt frem til 2021.

Rygterne fra Finland lyder, at finnerne i år også forsøger sig med et u18 hold af samme årsager som Danmark. Det bliver dermed spændende at se, hvilke af de to unge mandskaber, der trækker sig sejrrigt ud af mesterskabets første runde.

 

Kampen spilles kl. 16.00 på Ringvägen 3, (Arenavägen 3) 291 54 Kristianstad, hvis nogen skulle finde over broen. Kampen kan også følges på stream på https://saff.solidtango.com/

 

 

De danske startere er:

Position Number Full Name
OFFENSE
QB 9 Alexander Schwartz-Kristensen
RB 26 Patrick Lolk Rasmussen
RB 35 Wilmer Bethmann Christensen
WR 14 Victor Løvenholdt Alvan Mazanti
WR 82 Magnus Buus Madsen
WR 84 Julius Bunk Hansen
LT 72 Fabian Hiemstra Christoffersen
LG 75 Victor Harfot Richardy
C 50 Nicolai Sebastian Stiborg
RG 52 Mads Christian Højen Hansen
RT 64 Mathias Flemming Moyel Nielsen
DEFENSE
R 1 Steven Erik Krupsdahl Thoft Andersen
T 12 Christian Nielsen Flarup
N 49 Haryad Farhad Naziri Zada
E 20 Aske Byskov Juul Mikkelsen
LB 36 Nikolaj Magnus Brosolat Pedersen
LB 45 David Søndergaard Helqvist
CB 2 Rasmus Vestberg Haudrum
CB 21 Milos Ilic
SS 15 Lukas Thomsen
FS 23 Mads Køhn Jørgensen
WS 25 Alexander Bendix Hansen

 

Hele den danske trup kan ses på: https://www.daff.dk/u19-roster-til-nordiske-mesterskaber/