Forside Amerikansk fodbold Udviklingskonsulent søges

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund søger udviklingskonsulent med ansvar for Amerikansk Fodbold – stillingen indeholder også opgaver vedr. DAFFs to andre sportsgrene, Flag Football og Cheerleading.

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, DAFF i daglig tale, søger i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund en udviklingskonsulent, der skal have Amerikansk Fodbold som primært aktivitetsansvar, der skal dog forventes at der også er en del arbejde med DAFFs 2 andre aktiviteter, Flag Football og Cheerleading.

Du vil have din primære base på vores kontor i Brøndby og du vil indgå i Udviklingsafdelingen, hvor der et energisk og engagerende miljø, med fokus på at udvikle DAFF jf. Strategiaftale med DIF.

 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Arbejde bredt omkring klubudvikling og medlemsvækst, med største fokus på ungdomsarbejde.
  • Besøge klubber og rådgive om udvikling af deres organisation
  • Bidrage med at udvikle projekter
  • Administrere vores kurser, uddannelser og camps
  • Bidrage til udvikling af vores kurser, uddannelser og camps
  • Være sparringspartner for de øvrige ansatte i Udviklingsafdelingen og DAFF

Dit arbejde vil være meget varieret og du skal have evner og lyst til både at arbejde strategisk og administrativt på daglig basis.

 

Vi leder efter en person der:

  • Har relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse
  • Har indgående kendskab til den frivillige verden på leder- / trænerniveau
  • Har forståelse for idrættens organisering og struktur
  • Er proaktiv og tager ansvar
  • Trives i travl og varieret hverdag
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er velstruktureret og leverer som aftalt
  • Er positiv og dynamisk
  • Trives både med at arbejde selvstændigt såvel som i grupper
  • Gerne har kendskab og erfaring med skoleprojekter og den nye skolereform

Da en stor del af arbejdet vil være vedr. amerikansk fodbold, vil det være en fordel med kendskab til amerikansk fodbold, men det er ikke noget krav.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i en spændende idrætsorganisation
  • Fleksible arbejdstider
  • En hverdag med stor selvstændighed og variation
  • Løn efter kvalifikationer

Det er et krav at du har egen bil og vil benytte denne i dit arbejde, da der vil være en del transport forbundet med jobbet. Eftersom en stor del af arbejdet foregår sammen med frivillige, må der påregnes en del aften og weekend arbejde.

 

Ansættelse pr. 1. oktober 2018 – evt. tidligere hvis muligt.

 

Er du interesseret i at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte DAFFs Sportschef Lars Carlsen, der er chef for Udviklingsafdelingen, på +45 2275 5684 – Lars er tilbage fra landsholdsaktiviteter tirsdag den 14. august 2018.

 

Ansøgninger skal sendes til job@daff.dk senest d. 19. august 2018.

Samtaler forventes afholdt den 23. og 24. august 2018, med eventuelle 2. samtaler finder sted 29. og 30 august 2018.

 

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (forkortet DAFF) blev stiftet i 1989, og arbejder med udviklingen af amerikansk fodbold, flag football og cheerleading. Forbundet har omkring 4500 medlemmer fordelt på 70 klubber over hele landet.

Relaterede ARTIKLER