Forside Amerikansk fodbold Vi leder efter de bedste nye kolleger 

Efter en lang periode med nedsat arbejdsstyrke i Forbundet, er vi parate til at ansætte igen. Vi skal sikre, at vi fremadrettet kan yde den rigtige service til alle vores klubber, og samtidig løse alle opgaverne der ligger i strategiaftalen med DIF, både den nuværende, men også de kommende strategiaftaler. 

Vi søger 2 medarbejdere 

Administrativ medarbejder – fuldtid, Brøndby 

Vi leder efter en administrativ ninja, som kan sørge for at basen fungerer, og at alle opkald og mails bliver besvaret. Herudover skal personen have flair for administration, budget og regnskab, være organiseret, og er klar til at hjælpe alle vores klubber med diverse ansøgninger, dispensationer, turnering mm. Stillingen er på fuldtid med start 1. oktober på kontoret i Brøndby. Ansøgningsfristen er d. 2. august. 

Udviklingskonsulent til amerikansk fodbold – fuldtid, Brøndby 

Amerikansk fodbold har fart på, og udviklingen af sporten skal blive ved. Vi skal understøtte udviklingen i klubberne og hele tiden tænke nyt, og udfordre den måde vi gør tingene på.  

Det er en fordel, men ikke et must, hvis vores nye udviklingskonsulent har kendskab til både amerikansk fodbold og flag football – og ikke kun NFL.  

Stillingen er på fuldtid med start 1. oktober på kontoret i Brøndby. Ansøgningsfristen er d. 2. august. 

Vi vil have de bedste nye medarbejdere!! 

Vi søger efter de bedste nye medarbejdere, som brænder for de sportsgrene, som er i Forbundet. Vi er klubberne – klubberne er os. 

Del derfor venligst vores opslag, så vi kan samle et spændende og kompetent ansøgerfelt til gavn og glæde for alle klubber i DAFF. 

Lets go!!! 

Relaterede ARTIKLER

0 65

0 172