Forside Amerikansk fodbold Winn er årets MVP: ”Ingen har formået at stoppe ham”

Copenhagen Towers-runningback Dayton Winn har taget National Ligaen med storm og er suverænt blevet kåret til MVP. Den ydmyge amerikaner er stolt over hæderen, men dedikerer den til holdet.

Fotograf: Michael Quist

”Dayton (Winn) er en hurtig og talentfuld spiller, der kan bidrage både som runningback og wide receiver. Han vil også få en nøglerolle på special teams.”

Sådan lød analysen fra Towers’ cheftræner Peter Herbild, da københavner-holdet før sæsonen hentede amerikanske Dayton Winn direkte fra en succesfuld collegekarriere på Hendrix College (Division III), hvor han præsterede 6.231 yards og 74 touchdowns med et snit på 6,1 yards per løb, mens han ligeledes etablerede sig som en return-specialist.

Herbilds vurdering af den vævre runningback sad i den grad lige i skabet, for efter en forrygende første sæson i National Ligaen, der lørdag kulminerede med mesterskabet, er Dayton Winn blevet kåret til MVP efter stor enighed blandt ligaens trænere og DAFF’s sportschef, Lars Carlsen. I Mermaid Bowl understregede han sit høje niveau med 122 løbeyards og et 56-yard-touchdown-catch.

Winn selv er rigtig stolt over hæderen og den flotte sæson:

”Det betyder rigtig meget for mig. At komme her til Danmark og takke holdet for at vise mig den tillid at hente mig hertil, det er jeg rigtig glad for. Men jeg ser ikke det her som en individuel hæder, men som en holdpræmie. For jeg ville ikke kunne præstere uden at have alle de dygtige folk omkring mig,” siger Dayton Winn.

”Ingen stopper ham”

Playmakeren fra Pea Ridge, Arkansas, har løbet for 864 yards på 68 løb i sæsonen – et gennemsnit på imponerende 12,71 yards. Når han får bolden i hænderne er der næsten garanti for en ny første down. Winn præsterede også i kastespillet med at hive 16 bolde ind for 199 yards, mens han både har taget den ovale bold til endzone på punt- og kickoff-returns.

”Han er en af de allerbedst runningbacks, der nogensinde har spillet i Danmark. Han er utroligt ’shifty’ og hurtig, og han dygtige spillere til at ligne nogen, der aldrig har spillet football før, siger Winns holdkammerat i Towers,” Magnus Bitsch.

”Jeg har altid set mig selv som en ’all purpose player’, siger runningbacken selv ydmygt om sin alsidighed.

Tre af de trænere, der har nomineret til Winn til MVP, har også store roser til den eksplosive angrebsspiller:

  • ”Jeg har endnu ikke set en kamp, hvor nogle har formået at stoppe ham.”
  • ”Han er uden tvivl den største impact-spiller i ligaen.”
  • ”Han en force på banen.”

Den nykårede MVP har især en NFL-runningback og HOF’er, som han ser op til og forsøger at bygge sit spil efter.

”Jeg har altid set LaDainian Tomlinson spille, og han er helt sikkert en spiller, der har inspireret mig,” siger Winn.

Relaterede ARTIKLER