Find klub & vær med

Sådan annoncerer du på Facebook og Instagram - det lille ekstra skub

Det er langt fra alle klubber, der nogensinde får brug for at annoncere deres sociale medie indsats, men for nogle kan det være nødvendigt. Enten for at sparke en død side i gang eller også for at komme langt ud over rampen. Hold øje med udviklingen på Facebook, for meget tyder på, at det allerede nu er nødvendigt at annoncere og booste opslag, fordi Facebook i højere grad er en betalingskanal.

Hvad koster det så at annoncere?

Svaret på det spørgsmål er afhængig af, hvad du vil annoncere og til hvem du vil annoncere. Facebooks annoncemodul er auktionsbaseret eller samlet-budget. Vælg altid samlet-budget, da en auktion betyder, at opslag, der får mange interaktioner, også vil være billigst at annoncere. På samme måde gælder det for dem, du annoncerer mod – din målgruppe. Hvis du annoncerer mod folk, som mange annoncører gerne vil annoncere mod, så er denne målgruppe dyrere for dig at ramme.

Når du vælger samlet-budget skal du indsætte hvor mange penge du samlet vil bruge på annoncen. Derefter forsøger Facebook at give dig så mange resultater som muligt for det beløb, som kan være helt ned til 10 kroner om dagen.

Boost et opslag

En nem og hurtig måde at komme i gang med annoncering på er ved at klikke på ’Boost opslag’ på opslaget, du vil annoncere. Knappen finder du lige under det opslag, du har postet på Facebook eller Instagram. Klikker du på knappen, åbner der sig en ny fane, hvor du skal tilpasse nogle forskellige elementer, som du bliver guidet igennem af Facebook.

De består af:

1. Målsætning

Her vælger du, hvad du ønsker at opnå med din annoncering. Er det interaktioner (likes, kom-mentarer eller delinger), link-klik eller beskeder til indbakken? Her bør du oftest blot vælge inter-aktioner, med mindre du ønsker trafik ind til dit eget website – så vælger du link-klik.

2. Knappen slå op

Her kan du tilføje en knap til dit opslag. Det kan være ”Læs mere”, ”Tilmeld dig”, ”Køb nu” o.l. Du vil som oftest lægge enten et billede eller en video på Facebook, og du vil ofte ikke linke til noget, og derfor skal du ikke tilføje en knap til dit opslag. Hvis du alligevel tilføjer eksempelvis ”Køb nu”, så skal du angive et website, hvor kun den kan købe den pågældende vare/billet.

3. Målgruppe

Her har du overordnet tre muligheder.

  • du kan annoncere til følgere af siden,
  • du kan annoncere til følgere af siden OG disses venner
  • du kan vælge personer gennem målretning

Hvis du blot vil nå ud til sidens nuværende følgere, fordi du har en begivenhed eller et tilbud, som er særligt målrettet kernemålgruppen, så vælger du naturligvis blot at annoncere mod sidens følgere. Hvis du gerne vil længere ud end sidens følgere, så vælger du ”Personer, du vælger gennem målretning”. Her får du et væld af muligheder. Du kan annoncere mod køn, alder, lokationer, demografi, interesser og adfærd. Hold dig til at vælge en bestemt lokation (det kunne være Viborg), en aldersgruppe (det kunne være 30-45 år) og én interesse (det kunne være ’amerikansk fodbold’), hvis du eksempelvis vil annoncere en prøvetræning.

Pas på med at målrette for snævert og pas generelt på med at misbruge målretningen. Selvom det kan være et meget effektivt værktøj, skal det bruges med omhu, så du ikke kommer i problemer. Brugerne kan nemlig se nogle af de parametre, du målretter mod. Derudover kan det som klub være svært at målrette mod interesser, fordi dine aktiviteter ofte er relativt universelle og dermed ikke kun interessant for én bestemt lille mål-gruppe.

En vigtig lille detalje: Husk at klikke fluebenet fra i ”Kør promovering på Instagram og Messenger”, hvis du kun ønsker at køre jeres promovering på Facebook.

4. Budget og varighed

Vælg altid et samlet budget og annoncer i en afgrænset periode – eventuelt indtil dagen, hvor aktiviteten ophører. Facebook sørger for at bruge annoncebeløbet jævnt over hele annoncerings-perioden.

5. Betaling

Indtast din klubs betalingsmetode.

METAs Adsmanager

Vil du annoncere mere professionelt, kan du bruge Facebooks business manager/annonceadministrator. Her får du mulighed for at bygge annoncer helt fra bunden og vælge, om det skal være på bestemte placeringer, og du får mulighed for at lave rene Instagram-annoncer, uanset om du er på Instagram eller ej.

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte Kommunikationsansvarlige Louise Bakbøl på lbl@daffmail.dk eller på telefon +45 22551982, hvis du har brug for hjælp.

Om DAFF