Find klub & vær med

Hvad skal du kunne for at opnå resultater?

Sociale medier virker! Begynder du at formidle indhold til medlemmerne på Instagram Facebook, vil du i første omgang opleve at dine medlemmer og potentielle medlemmer føler, at de lærer jer bedre at kende og har et stærkere forhold til jer. Især hvis I tør vise medlemmer og frivillige i klubben. Du skal dog huske at få deres samtykke.

Vi kan se fra hele landet, at de klubber, der poster indhold på deres Facebook og Instagram profiler og får engagement fra medlemmerne tilbage, også flytter på opfattelsen af klubben og ikke mindst synligheden.

Det har en række klubber allerede erfaret, og derfor er det vigtigt at indsatsen på sociale medier prioriteres. Er du i tvivl om du kan få flere medlemmer gennem sociale medier, så kan vi berolige dig med, at arkivet på siden: (LINK) bliver ved med at blive udbygget, hvor du finder billeder, video og tekst, som kan føre til mere synlighed og bedre rekruttering.

Så lad os i den forbindelse skynde os at slå fast: Sociale medier virker, hvis du gør det rigtigt.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du beskæftiger dig med Instagram som dit primære sociale medie, og vi anbefaler, at du gør det fra klubbens egen Instagram profil (+25 år). Det er på Instagram, hvor den primære målgruppe befinder sig.

Facebook er der hvor absolut flest danskere befinder sig (omkring 3,7 millioner danskere). Her er dem der er aktive dog i den ældre del af befolkningen (+40 år). Twitter vil ikke være relevant for en klub. Det samme kan siges om LinkedIn, når vi taler den direkte kontakt til kunderne, men LinkedIn kan til gengæld være et vigtigt værktøj, hvis du gerne vil skabe relationer til det lokale erhvervsliv og sponsorer. TikTok er den nye spiller på banen, hvor målgruppen er yngst (13-25 år). TikTok har været meget udskældt fordi det er uklart hvorfra tallene kommer og hvad dine information bliver brugt til. Flere offentlige institutioner har banlyst brugen af TikTok, og rygter forlyder at der er et lignende medie på vej fra Europa eller USA. Mange af brugerne på TikTok er flygtet til Instagram.

Vi anbefaler, at du først sætter dig grundigt ind i, hvordan dit foretrukne medie fungerer, og hvordan du skaber engagement, og først derefter opretter endnu en profil på et en anden platform. Det positive ved både at have en Facebook-side og en Instagramkonto er, at du kan skabe en synergieffekt mellem de to medier – bl.a. fordi Meta både ejer Facebook og Instagram og derfor udvikler mange fælles funktioner på tværs af medierne.

Vælger du ikke at bruge klubbens egen Facebook-side, men i stedet at bruge Facebook-grupper, der f.eks. allerede er oprettet af andre, skal du sørge for at have en solid forståelse af, hvor meget du må lave i den Facebook-gruppe.

Ressourcer

Spørgsmålet er så, hvor mange ressourcer det kræver at arbejde seriøst og målrettet med sociale medier, når man som klub i forvejen har meget travlt. For langt de fleste klubber drejer det sig om en indsats på omkring en hel time til 5 timer om ugen afhængigt af klubbens ambitionsniveau. Nogle klubber bruger væsentligt mere tid, fordi de kan se, at indsatsen betaler sig. Andre nøjes med at bruge den tid, de lige har til overs, eller hvis de har et virkeligt godt budskab, som bare skal ud over rampen. Når teknikkerne på sociale medier sidder på rygraden, vil du kunne skrive et opslag på ganske få minutter, og der skal derfor for manges vedkommende ikke mere end et par timers ugentligt arbejde til for at fylde din side med nye opslag hver uge.

Til gengæld skal du også regne med, at det kræver ressourcer at overvåge dine medier. Du vil opleve, at brugerne ikke nødvendigvis forstår, at din Facebook-side ikke har åbningstider, og så de bliver de irriterede over at de ikke får et svar med det samme.

Vi anbefaler, at man grundlæggende har tid til at poste på sin profil 1-2 gange om ugen, og bruger en halv time om ugen på at svare på kommentarer, og i hvert fald tjekker sin profil for evt. kritik 2 gange hver dag alle ugens dage.

Grundelementer du skal kunne

Vælger du Facebook-siden som din primære profil, er der nogle grundelementer, du skal sætte dig ind i, før det virker, og du kan se resultater:

  • Du skal kunne oprette en Instagram og Facebook-side rigtigt og sætte den korrekt op.
  • Du skal kunne poste med en vis frekvens – altså som minimum et par gange om ugen på enten Instagram eller Facebook.
  • Du skal kunne poste indhold, som målgruppen engagerer sig i – enten i form af likes, kommentarer, delinger eller klik. Ellers når du ikke ud til dem.
  • Du skal kunne lune målgruppen op. Du får ikke flere medlemmer af at poste et dårligt billede, som ingen liker. Til gengæld får du flere medlemmer, hvis du kan variere dit indhold, først give målgruppen noget, de kan engagere sig i, og så invitere dem til prøvetræning.
  • Du skal kunne håndtere evt. kritik. Har du tendens til at tage kritik meget tungt, er Facebook ikke en god platform at være på.
  • Du skal kunne overholde de love og regler, der er for markedsføring mv. Både inden for og uden for Instagram og Facebook.

Mestrer du de grundprincipper, er du godt på vej. Og kan du ovenikøbet gøre som de klubber, der har mest effekt, får du også flere resultater:

  • Øjne giver likes. Det vil sige, at de klubber, der viser mennesker, også får engagement. Kan du fortælle historier fra klubben, vise hvad I laver og fremvise jer, får du også engagementet.
  • Video og gode billeder i de rigtige formater virker (LINK). En række klubber kommer rigtig langt ud på Instagram og Facebook, fordi Instagram og Facebook elsker video. Kan du vise medlemmerne video eller et godt billede tæt på, hvor du i den rigtige tone fortæller fra klubben, får du også rækkevidden.
  • Annoncering virker. Facebook og Instagram er i højere grad blevet betalingskanaler, hvor det er svært at få noget ud af platformene uden annoncekroner. Men sætter du dig ind i, hvordan du bruger annoncer og annoncerer opslag på Instagram og Facebook, er der effekt.
Om DAFF