Home Optagelseskrav- og proces

Her kan du se hvordan processen for optagelse i DAFFs Hall of Fame (DaHoF) forløber, samt hvilke optagelseskrav de nominerede skal opfylde, for at komme i betragtning som kandidat.

Hall of Fame-komiteen består af udvalgte DaHoF-medlemmer og den DaHoF-ansvarlige i DAFF.

Valgkomiteen består af: DAFFs Bestyrelse, Sportschef, Administrationschef samt alle optagne medlemmer af DaHoF.

Proces

  1. Alle har mulighed for at indstille kandidater til nominering.
  2. Nomineringen bør fylde mindst ½ A4 side i velformuleret sprog. Gerne med årstal, meritter, anekdoter og tilknyttede hold/udvalg.
  3. Hall of Fame komiteen nominerer max. 15 kandidater til valg i Valgkomiteen.
  4. De max. 15 kandidater nomineres til valg, hvor Valgkomiteen stemmer om hvem der skal vælges ind.
  5. De kandidater der vælges ind, får besked efter afstemningen er afsluttet, og offentliggøres samtidig på daff.dk.
  6. De nye Hall of Famers får tildelt en Æresnål og et diplom, og skal vælge mellem en slipsenål, manchetknapper eller halskæde-vedhæng.

Valgbarhed

For at være valgbar til DaHoF, skal man opfylde ét af de nedenstående kriterier (inden for hver af kategorierne: Spiller, Træner, Bidragsyder):

Spiller

  1. Have spillet mindst 5 år i DAFF, og ikke have spillet i minimum de foregående 3 år
  2. Have spillet i mindst 3 år som professionel uden for Danmark og være dansk statsborger

Træner

  1. Have været aktiv træner i Danmark i mindst 5 år og ikke længere være aktiv
  2. Have været aktiv træner i Danmark i mindst 15 år, og stadig være aktiv

Bidragsyder

  1. Have virket som leder i sporten i Danmark i mindst 5 år, og ikke længere være aktiv
  2. Have virket som leder i sporten i Danmark i mindst 10 år, og stadig være aktiv
  3. Have ydet et bidrag til sporten, der i ikke ubetydelig grad har medvirket til sportens positive udvikling.

Det er kun muligt at indstille kandidater inden for én af kategorierne : Spiller, Træner, Bidragsyder. Det er dog muligt at indstille personen to gange, hvortil skal der dog medfølge en passende beskrivelse for begge indstillinger.

 

Indstilling til Hall of Fame

Alle kan indstille personer til DaHoF, der opfylder max. ét af kriterierne.

Indstillingen skal inkludere en kort biografi sammen med begrundelsen for indstillingen.

Valgkriterier

Valgkomiteen består af: DAFFs Bestyrelse, Sportschef, Administrationschef samt alle optagne medlemmer af DaHoF.

  • Hvert medlem af valgkomiteen SKAL stemme på 2 kandidater. Der må IKKE stemmes blankt.
  • Der må kun afgives EN stemme pr. nominerede kandidat.
  • De medlemmer af DaHoF der ikke stemmer, bliver ikke inviteret med til årets Mermaid Bowl og tilhørende DaHoF-arrangement i .
  • Dén kandidat, der får flest stemmer er valgt til Hall of Fame, uanset stemmetal og procentuel fordeling.
  • Alle kandidater, der måtte modtage stemmer end 33 % af de afgivne stemmer er ligeledes valgt.
  • Der kan maksimalt optages 3 kandidater fra samme kategori (Spiller, træner, bidragsyder)

Tidslinje 2019

  • 07. januar – 31. maj 2019: Nominering til Hall of Fame
  • 01. august 2019: Valgmateriale udsendes til Valgkomiteen. Afstemning åbner.
  • 31. august 2019 kl. 12.00: Afstemning slutter
  • Efter d. 9. september 2019: De valgte nye DaHoF(ére) offentliggøres på daff.dk, og får besked og inviteres til Mermaid Bowl.