Vi er glade for at kunne præsentere trænerteamet til det kommende Talenthold i cheerleading. Tre stærke profiler står klar til at samle og udvikle Danmarks næste generation af dygtige udøvere:
Anne-Sofie kommer fra Aarhus Tigers Cheerleaders, hvor hun har været en del af miljøet i 16 år. Hun har 20 års erfaring som udøver og 11 år som træner – med erfaring fra både Median, Advanced og Elite. Derudover har hun været en del af Team Danmark Coed fra 2022-2024.
"Jeg glæder mig til at møde en masse dygtige udøvere, som har lyst til at gå efter deres drømme."
Emilie er en del af Copenhagen Cheerleaders og har været på CC Illusion siden 2019. Hun har 13 års erfaring som udøver og 8 år som træner. Hun har været en del af Team Danmark All Girl i syv sæsoner, og sidste år stod hun i spidsen for Senior Advanced. I den kommende sæson skal hun træne Senior Elite/Premier.
"Jeg glæder mig sindssygt meget til at møde alle jer nye talenter og få en helt fantastisk sæson fyldt med læring og sjov."
Albert har dyrket cheerleading i 10 år og er i dag en del af Aarhus Tigers Cheerleaders. Han har tidligere været en del af Rockets Cheerleaders gennem mange år og har erfaring fra stort set alle niveauer og aldersgrupper – både som udøver og træner. Han har desuden været en fast del af det danske landshold siden 2019.
"Jeg glæder mig til at udvikle alle de talenter, der gemmer sig ude i klubben, og være med til at skubbe cheerleading i Danmark til nye højder!"
📅 Lørdag d. 27. september 2025
🕙 Kl. 10.00 – 16.00
📍 Odense Sportscentrum, Thorslundsvej 2B, 5000 Odense
🔗 Tilmelding her
Vi arbejder i øjeblikket på at færdiggøre programmet for holdet samt træningsdatoerne for sæsonen. Det bliver meldt ud snarest muligt.