Er du nysgerrig på flag football? Så har du nu muligheden for at prøve sporten i en sjov, uformel og introducerende dag, når DAFF afholder Rookie Day i både Valby og Aarhus den 31. maj.
Rookie Day er skabt for nye spillere, der gerne vil prøve kræfter med flag football – uanset om man aldrig har stået med en bold før eller bare er nysgerrig på sporten og fællesskabet omkring den.
Dagen handler om at få en god introduktion til flag football gennem øvelser, spil og sociale aktiviteter, hvor alle kan være med. Fokus er på oplevelsen, fællesskabet og at gøre det nemt at tage de første skridt ind i sporten.
Vi håber samtidig, at klubber, spillere og frivillige vil hjælpe med at sprede budskabet lokalt og invitere venner, familie og andre interesserede med til dagen.
Tilmelding: https://www.holdsport.dk/public_ticket_events/flag-football-rookie-day-aarhus
Tilmelding: https://www.holdsport.dk/public_ticket_events/flag-football-rookie-day-valby