Amerikansk fodbold (U17, U19 og Senior)
Vil du være den, der får landsholdene til at fungere – til camps, før, under og efter kampene? Brænder du for amerikansk fodbold og trives du med planlægning, koordinering og samarbejde? Så er du måske DAFF’s nye Landsholds Team Manager.
Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) søger en Landsholds Team Manager, der kan skabe struktur, overblik og ro omkring vores U17-, U19- og Herrelandshold i amerikansk fodbold. Du bliver den centrale organisatoriske figur, der sikrer, at camps, kampe og samlinger bliver planlagt og gennemført professionelt.
Det her er ikke en sportslig rolle.
Det er en ansvarsfuld koordinerende rolle, hvor du gør det muligt for spillere og trænere at fokusere på præstation. Du sikrer struktur, overblik og professionel gennemførelse af camps, landskampe og øvrige landsholdsaktiviteter i tæt samarbejde med landstrænere, spillere og DAFF’s administration.
Om rollen
Som Landsholds Team Manager har du det overordnede ansvar for planlægning, logistik og koordinering af landsholdsaktiviteter – i tæt samarbejde med Head Coaches og DAFF’s administration.
Rollen er frivillig, men kompenseres med et årligt honorar på 30.000 kr.
Arbejdsbyrden varierer over sæsonen og er højest omkring camps og landskampe.
Du refererer direkte til DAFF’s direktør.
Dine vigtigste opgaver
- Planlægge og koordinere camps, træningssamlinger og landskampe
- Udarbejdelse af årlig sæson- og aktivitetsplan i samarbejde med Head Coaches
- Koordinering med turneringskalendere og øvrige DAFF-aktiviteter
- Planlægning og afvikling af camps, træningssamlinger og landskampe
- Håndtere praktisk logistik: transport, indkvartering, faciliteter og forplejning
- Sikre klar og rettidig information til spillere og stab og DAFF
- Sikring af opdaterede deltagerlister, tidsplaner og kampklar logistik
- Koordinere budgetter og følge op inden for de godkendte rammer
- Udarbejdelse af budget for landsholdsaktiviteter i samarbejde med Head Coaches
- Opfølgning på økonomi inden for godkendte rammer
- Fremlæggelse af budget for DAFF’s direktør
- Ansvar for tøj, udstyr og spilletøj
- Bestilling, håndtering og udlevering af tøj og udstyr
- Ansvar for spilletøj før, under og efter kampe
- Sikre korrekt administration (bl.a. Holdsport og indberetning af rosters til IFAF)
- Koordinering med DAFF’s sekretariat (bl.a. Holdsport)
- Kontakt og kommunikation mellem klubber, spillere, trænere og forbund
- Indberetning af rosters og overholdelse af internationale krav (IFAF)
- Samarbejde med klubber, værtsforeninger og faciliteter
- Repræsentation af DAFF i praktiske og operationelle forhold
Du træffer selvstændige operationelle beslutninger i det daglige og har adgang til administrativ støtte fra DAFF’s sekretariat.
Vi forestiller os, at du
- Er struktureret og god til at bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
- Trives i en koordinerende rolle med mange kontaktflader
- Kommunikerer klart og professionelt
- Har erfaring med planlægning, events, sport eller frivilligt foreningsarbejde (en fordel, ikke et krav)
- Har interesse for – og gerne kendskab til amerikansk fodbold
- Er fleksibel i perioder med høj aktivitet
Det vigtigste er, at du kan skabe struktur, få ting til at ske – og har interesse og kendskab til amerikansk fodbold og landsholdsmiljøet. Du trives med mange kontaktflader og kan bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.
Det får du
- En central rolle i dansk amerikansk fodbold
- Tæt samarbejde med Head Coaches, landstrænere og forbund
- Indflydelse på, hvordan landsholdsaktiviteter planlægges og afvikles
- Har mulighed for administrativ støtte fra DAFF’s sekretariat
- Et stærkt fællesskab omkring landsholdene
- Et årligt honorar på 30.000 kr.
Interesseret?
Har du spørgsmål – eller lyst til at høre mere – så tag fat i os.
Kontakt:
Morten Regtved Rodtwitt
Mail: msr@daffmail.dk
Telefon: 29 37 09 16
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Tiltrædelse: Efter aftale