Find klub & vær med

De nominerede til DAFFs Hall of Fame er...

Nomineringen til DAFFs Hall of Fame er på plads. Valgmaterialet er sendt ud, og nu starter ventetiden under afstemningen! De nye medlemmer får besked i slutningen af september.

De nominerede til DAFFs Hall of Fame 2023 er:

SPILLER

  • Kasper Øelund
  • Mikkel Vangsgaard
  • Michael Winum
  • Claus Linnemann
  • Peter Møller

De nominerede er…

SPILLER

Kasper Dyhr Øelund

Aktive år: 13 år

Klubber:
Copenhagen Towers
Avedøre Monarchs
Søllerød Golddiggers
Hawaii Warriors (USA)

Kasper Dyhr Øelund var i mange år en af de mest dominerende Linebackers, som har spillet i Danmark. Kasper var aldrig en højtråbende spiller, men ledte gennem sit fantastiske spil. Som Linebacker var han en mester i at læse angrebet og var derfor altid et skridt foran de spillere, som prøvede at blockere ham. Han var ikke kun dygtig til at time, når han skulle blitze, men havde også overblik til at se, hvor andre blitz ville komme fra og dermed skabe bedst mulige betingelser for sig selv og sine medspillere. Kasper var også dygtig til at dække op for kastespillet. Han havde mange interceptions. En af de flotteste mod Europas nummer et: Vienna Vikings.

Han var fantastisk mod løbespillet og hans placeringsevne var ud over det sædvanlige. Han var en sikker tackler og kunne også levere store “hits”. Kasper var en meget komplet linebacker, der kunne det hele.

Hans CV siger det meste. Han var med til at føre både junior og seniorlandshold til nogle af de bedste resultater, Danmark har haft. Han var en meget seriøs spiller med et kæmpe talent. Han var en meget vellidt spiller og en fantastisk holdkammerat. Han blev altid udtaget på all-star hold efter turneringen var slut. Få spillere har præsteret på det niveau som Kasper har. Han er en spiller, som alle, der har været inde i fodboldmilijøet på hans tid, kender til. Mange af de Linebackers vi ser dominere i ligaen og på landsholdet i dag, har lært bag Kasper.

Kasper har altid været en stille spiller, men hans CV taler klart og tydeligt for at vi har med en spiller at gøre, som har givet en masse til sporten.

 

Mikkel Vangsgaard

Aktive år: 12 år

Klubber:
Copenhagen Towers
Avedøre Monarchs
Santa Barbera College
Søllerød Gold Diggers

Der er få, der har betydet så meget for linebacker positionen i Danmark, som Mikkel Vangsgaard. Mikkel har været hele vejen gennem dansk amerikansk fodbold, fra future bowl, National ligaen, ophold i USA og landsholdet.

Mikkel Vangsgaard var, som spiller, kendt for sin rigtig gode spilforståelse. Han var altid meget velforberedt til træning og kamp, hvilket var med til at gøre alle omkring ham bedre. Han var en hurtig og sikker tackler mod løbespil, men han var også en ”moderne” linebacker, der var i stand til at dække tightends og slot reciervere op i kastespillet. Dette gav de forsvar, han spillede på, en kæmpe fordel. Mikkel var den første rigtigt effektive Linebacker mod de mange spread offense der kom frem på det tidspunkt.

Han var en leder på et Søllerød forsvar, der både vandt 2 danmarksmesterskaber men også en EFAF cup. På landsholdet ledte Mikkel som kaptajn holdet frem til de største resultater, som det danske landshold endnu har opnået. Mikkel var en spiller som fik indført en seriøs og professionel tilgang til sporten både i Søllerød og på landsholdet. Et sted hvor Mikkel virkelig adskiller sig, var hans måde at hjælpe hans medspillere, både på klubplan og landshold.

Rigtige mange af de linebackers der i dag dominerer i national ligaen eller udenlandske ligaer, har trænet sammen med eller under Mikkel og han har altid lært en masse fra sig. Mikkels perfektionisme omkring forberedelse, træning og kamp gjorde ham til en helt unik spiller, som har haft enorm indflydelse på dansk amerikansk fodbold.

Michael Winum

Aktive år: 14 år

Klubber
Aabenraa Pirates
Fredericia Jets
Triangle Razorbacks

  • Michael Winum har igennem næsten 3 årtier været en kæmpe del af dansk amerikansk fodbold.
  • Han var med på Allstar Vest holdet i 2001, og har derefter spillet på det danske herrelandshold fra 2002 frem til 2009
  • Han har altid været betragtet som en af de bedste centere i DK. I 2004 var han på DAFF All Star holdet.
  • Han var MVP i Razorbacks første sæson i 2001, og var offense MVP i 2006 da de vandt deres første mesterskab.
  • Han har spillet i 8 Mermaid Bowls mellem 2006 og 2016 og vundet 7 Danmarksmesterskaber.
  • Han var osse med på holdet da Razorbacks i 2012 nåede EFAF finalen og på vejen slog Braunschweig Lions.

Winum har altid været holdets mand, som altid har gjort alt for at vinde. Og samtidig været respekteret af mod- og medspillere. Han har spillet både guard og center på Razorbacks o-line som har blokeret for 3 NL MVPs på RB. (Robert Miller 08, Geoffrey Lewis 13, Mathias Kragh 2015)

Winum er ikke bare en dygtig footballspiller. Han er osse en nørd, og det siger jeg på den bedste måde jeg kan. Hvis du spørger Winum om noget omkring football, så ved han det. Winum er lynende intelligent og har en fantastisk spilforståelse samt et sublimt taktisk overblik som mange trænere har nydt godt af.

Han startede sin football karriere i USA på highschool i 1994. Da han kom hjem startede han i Aabenra Pirates, og da de lukkede i 1997, rykkede han videre til Fredericia Jets. Da de rykkede til Vejle Saints fulgte han med og året efter var han med til at stifte Razorbacks hvor han spillede i 18 år

Winum er ikke bare en vigtig brik på banen, men har også været en stor del af de bærende kræfter i organisationen Razorbacks. Han har en stor part i at Razorbacks har udviklet sig til en af Danmarks største og mest vindende klubber.

Claus Linnemann

Klubber
Aarhus Tigers
Esbjerg Hurricanes
Herning Hawks
Triangle Razorbacks

Biografi

Claus Linnemann har været en stor del af Football i Danmark i mere end 25 år. Både som spiller på klubholdet og på landsholdet og som træner.

Han startede i Aarhus Tigers i 94 og rykkede til Esbjerg Hurricanes 98 og senere til Herning Hawks i 2002. Han startede som WR i Århus og det blev skiftet ud med TE i Canes og senere som OL da han kom til Hawks.
Claus kom til Razorbacks i 2005 og var med til at starte den vindermentalitet, som har været fundamentet i Razorbacks mesterskaber gennem tiden.

Hvis man spørger de holdkammerater som Claus har spillet med gennem årene, så er svaret ens.
Claus er altid positiv og klar til at gå forrest. Altid klar på at gøre en indsats både på og uden for banen. Kort og godt en fantastisk holdkammerat der var med til at løfte O Linjen og Razorbacks til de mange mesterskaber.

Claus har spillet i 11 MB mellem 2005 og 2016 og vundet de 7. Han var osse med Razorbacks holdet der i 2012 spillede sig i EFAF Cup finalen og på vejen slog Braunschweig Lions.
Han har på Razorbacks o-line blokeret for 3 NL MVPs på RB. (Robert Miller 08, Geoffrey Lewis 13, Mathias Kragh 2015)

Claus har altid været en vellidt af både holdkammerater og trænere. Han var altid den der gik forrest og viste vejen med sit spil og sin vilje.
Claus er en jernmand, han vil gøre alt for sine holdkammerater. Han har spillet gennem skader osse selvom, at han vidste, at han ikke ville kunne komme ud af sengen dagen efter.
For det er den mentalitet Claus har. Hvis vi går på banen sammen, og giver alt hvad vi har, så vil vi for altid stå sammen som brødre.

Peter Møller

Aktive år: 13 år

Klubber
Copenhagen Towers
Søllerød Gold Diggers
(Santa Barbara College)

Peter Møller etablerede sig tidligt som en af de bedste offensive linjespillere i juniorårene. Der var i denne tid en voksende forståelse for, hvor vigtige linjespillerne er, og det har Peter Møller været en faktor til, blandt andet med sin deltagelse og som kaptajn på juniorlandsholdet, hvor han hurtigt blev ”manden i midten”.

Han flyttede til USA i 2008 og spillede som starter på SBCC. Her havde holdet en af deres bedste sæsoner og Møller udviklede sin fysik og spilforståelse enormt.
Det var i årene efter Santa Barbara, at han virkelig etablerede sig som en af de vigtigste spillere i sin tid.

Peter blev en straks fast mand og en profil på Towers seniorhold i 2009-sæsonen, hvorefter han skiftede til SGD i 2010. Som leder for Gold Diggers, førte han SGD til sejr i Mermaid Bowl XXII, og efterfølgende til deltagelse i de næste to Mermaid Bowls. Dette var SGDs storhedstid, som også første til et europæisk mesterskab i EFAF-cup, samt kvartfinale mod europas, på det tidspunkt, bedste hold, Vienna Vikings. Hver gang med Peter som styrmanden i midten af linjen.

Peter har spillet på alle O-linepositioner, men har opnået de største resultater som center og guard. Der er få stats at vise til som o-line, men han har spillet sammen med nogle af de bedste spillere i Danmark og har haft en betydelig rolle i disses succeser. Han var blandt andet en meget stor faktor til HoF QB Alexander Cimadons succes i SGD, hvor det var Peter der udfyldte lederrollen for offense. Han betød utroligt meget for sine medspillere, både til træning og kamp, både af og på banen.

På landsholdet har Peter været kaptajn i tre store turneringer og han har anført det danske landshold i sin bedste periode hidtil. Det inkluderer førsteplads i venskabsturnering i 2012, EM-guld i 2013 og deltagelse til A-EM i 2014, hvor Danmark desværre måtte underkaste sig de største nationer, men kunne fornøje sig med at være nummer seks i Europa.

Om DAFF