Nomineringen til DAFFs Hall of Fame er på plads. Valgmaterialet er sendt ud, og afstemningen er igang. De nye medlemmer får besked i slutningen af september.
De nominerede til DAFFs Hall of Fame 2024 er:
SPILLER
TRÆNER
BIDRAGSYDER
I Europa har Ken spillet i München i Tyskland og Aix en Provence i Frankrig hvor han vandt adskillige mesterskaber. Han spillede for Kronborg Knights i 1997 og for Herning Hawks i 2004 hvor han tog begge hold til Mermaid Bowl.
Ken Suhl er en af de bedste quarterbacks der nogensinde har spillet i Danmark. Han har haft enorm indflydelse, ikke kun på Razorbacks, men på dansk amerikansk football.
Han blev ansat som spillende headcoach i Razorbacks i 2006 og var en kæmpe faktor på Razorbacks succes igennem to årtier. Både på banen og uden for banen. Hans taktiske genialtet er enestående og vilje og vinder mentalitet fik alle omkring ham til at præstere deres ypperste.
Det er hans fortjeneste at Razorbacks var en factor i Dansk Amerikansk Football og i Europa fra 2006 og frem. Han er den vigtigste faktor i Razorbacks succes og Razorbacks havde aldrig vundet bare et mesterskab uden ham.
Da Ken spillede sin første Mermaid Bowl for Razorbacks var han 36 år, da han spillede sin sidste var han 48 år(!) og var stadig en faktor på banen i hans sidste år som spiller (2018). Razorbacks ender med, at tabe en utrolig tæt kamp med 1 point, efter at Ken udgik af kampen med en karriere endende skulderskade i 3 Q. Men først efter at han havde kastet 2 TDs.
Ken har spillet i 8 Mermaid Bowls (97,04,06,07,08,09,13,18) og vundet 3 som spiller. Han har dog deltaget i 14 Mermaid Bowls (97,04,06,07,08,09,11,12,13,15,16,17,18,19) enten som spiller eller HC eller coach. Han har vundet 8 Mermaid Bowls.
Kristian var i en lang periode så dominerende på banen, at man ikke kan have en HoF uden ham. Mange der har spillet mod ham igennem tiden kan kun nikke genkendende til at han var dominerende i sin spillespil som hovedsageligt Wide Receiver med spil-forståelse, talent, boldøje og hastighed. Herudover var han atletisk og gennemsyret af vindermentalitet og klubloyalitet. Man vidste hvor Kristian var på banen og skulle lukke ham ned for at have en chance for sejr. Og så længe han kunne stå på sine ben og der var tid på klokkken, var han at finde på banen – uanset kroppens tilstand.
Disse karaktertræk kombineret med alle resultaterne, giver et stol om det runde bord.
Kristian Worm startede i en tidlig alder. Han ses på flere billeder med senior spillere. Ingen tvivl om hans tidlige talent og ”jeg-giver-ikke-op” holdning.
Starten var i Vejle Saints i 90’erne, der senere blev til Triangle Razorbacks. Her vandt Kristian adskillige Mermaild Bowls og i samme periode en fast mand på det danske landshold – og begge steder som en dominerende playmaker med utallige touchdowns.
Kristian var fantastisk at have på sit hold og et mareridt at have på den anden side.
Også udenfor klubben gav han sig fuldt ud for sin klub. Mange timer i bestyrelsen, hvor han hjalp med at skaffe penge og spillere til holdet – og dermed kunne man holde og hæve niveauet. Efter sine dage på banen, stillede han sig til rådighed efter en kort årrække som headcoach. Og igen dedikerede han sin tid til holdet.
Man kan ikke nævne Kronborg Knights uden at nævne Tom Bertram. Tom Bertram er selve indbegrebet af Kronborg Knights og amerikansk fodbold i Danmark. Han var med til at stifte Kronborg Knights helt tilbage i 1989 og er her 35 år senere stadig en uvurderlig del af klubben, hvor han dedikerer sig til at sikre, at unge mennesker får mulighed for at spille football.
Tom har gennem årene været spiller, siddet i bestyrelsen i forskellige roller, fungeret som træner, og han har altid været en central skikkelse blandt klubbens frivillige. Med sit smittende gode humør og sin skarpe tilgang formår Tom at skabe de bedste rammer for de unge spillere i klubben. Han er en uvurderlig ressource og en ægte ildsjæl, der gør en forskel for både klubben og sporten.