vidensportal
Find klub & vær med

Direktør i DAFF søges

Er du strategisk tænkende, en relationsskabende leder, dygtig til at netværke, og har du oprigtigt lyst til at arbejde med sport på den helt brede palette, så er det måske dig vi leder efter i DAFF. 

Efter vores direktør gennem mange år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny til at bringe vores idrætsforbund videre.

I DAFF har vi stort fokus på at bygge stærke foreninger, som vækster. Vi arbejder for at gøre livet lettere for vores medlemsforeninger og styrke udviklingen af deres aktiviteter. Vi vil være et gennemsigtigt og tilgængeligt forbund. Som ny direktør i DAFF søger vi efter en person, som har lyst til at løfte vores hovedopgave, at drive vores tre idrætsgrene (Cheerleading, Amerikansk Fodbold og Flag Football) og vigtigst, vores fælles forbund videre. Din mission i DAFF skal være at kunne lede på tværs af kompetencer og interesser - både ansatte og frivillige. Du kommer til at sætte retningen for udviklingen af vores tre idrætsgrene sammen med vores bestyrelse, og samtidig kommer du til at arbejde med mange snitflader på én gang. Herunder vil du også arbejde med:

  • Gå forrest som den samlende kraft i den administrative organisation
  • Lede den daglige drift i et forbund med 3 meget forskellige idrætsgrene
  • Færdiggøre og eksekvere vores strategiaftale i samarbejde med bestyrelsen og resten af administrationen
  • At kunne dirigere og sætte retningen for administrationen ud fra vores Politisk Program
  • Sikre et sundt økonomisk grundlag og fremdrift
  • Kunne begå dig i de politiske niveauer – både nationalt og internationalt
  • Være sparringspartner for bestyrelsen, herunder deltage i bestyrelsesmøder

Hvem skal du relatere til?

Din base bliver i Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi har kontor. Du vil komme til at være samlingspunkt for vores 5 medarbejdere. Samtidig vil du være i tæt samarbejde med bestyrelsen, hvor du vil referere til Formanden. DAFF har både store og små medlemsforeninger i hele Danmark, derfor vil du skulle forvente samarbejde med velorganiserede klubber så vel som helt nye. Derudover vil der forventeligt også være kørsel hertil. 

Om dig:

Vi har de bedste, mest engagerede og passionerede medlemmer. Det er derfor vigtigt, at du som person er udadvendt og er vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi forestiller os, at du både har erfaring inden for sportens verden og som leder. Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer, og du skal ligeledes trives med, at der ved vores events er et højt arbejdstempo. Du skal kunne se dig selv i en stilling, som også arbejder uden for de normale 8-16 arbejdsrammer, herunder også aften og weekendarbejde. I perioder vil der være ekstra travlt, og du skal derfor kunne balancere og navigere i uger med mere end 37 timer. 

Vi forestiller os desuden at du nyder at arbejde tæt sammen med mange forskellige mennesker, har mulighed for at kunne navigere i svære problemstillinger, ser muligheder frem for forhindringer og er i stand til at hjælpe DAFF videre i udviklingen som forbund. 

Det vil desuden være en fordel, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du kan arbejde strategisk og procesorienteret
  • Du er leder med tilgangen frihed under ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Dit arbejde vil være meget varieret, og du skal evne at have mange bolde i luften
  • Du er skarp til personaleledelse, og herunder distanceledelse, da ikke alle medarbejdere er på kontoret hver dag.
  • Du evner at engagere dig og kommunikere med samarbejdspartnere på nationalt og internationalt niveau
  • Du har kendskab til foreningslivet og arbejdet med frivillige 
  • Du besidder handle- og beslutningskraft

Om DAFF og hvad vi tilbyder

DAFF (Dansk Amerikansk Fodbold Forbund) er et forbund, der har 5 ansatte, herunder 3 fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte. DAFF er en kombination af de 3 idrætter Cheerleading, Amerikansk Fodbold og Flag Football. Fælles for dem er, at de er 3 enormt inkluderende idrætsgrene, hvor der er plads til alle. 

Vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider
  • Evt. hybrid arbejdsstation
  • DKK 50.000 + 10% pension pr. måned
  • Muligheden for at gøre en forskel for børn & unge, eliteidræt og frivillige kræfter.
  • Muligheden for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Det er et krav, at du har egen bil og vil benytte den i dit arbejde, da der vil være en del transport forbundet med jobbet.

Ansøgninger skal sendes til nadia.panzio@daff.dk senest d. 14. januar 2024 kl. 23.59. 

Herefter vil vi køre to samtalerunder, som ligger henholdsvis d. 24/1-2025 og d. 27/1-2025. 

Vi ansætter med henblik på opstart d. 1/3-2025.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte DAFFs Formand Nadia Panzio på mail: nadia.panzio@daff.dk eller på telefon +45 61331824, eller rådgiver Anders Munch Skovgren på amskovgren@gmail.com eller på telefon +45 20289458

_____________________________________________________________________

Om DAFF